torsdag den 3. december 2009

oh

Jeg har lige set den her fantastiske video hos Kapster2

Det her er en af de ting man er nødt til at dele for at komme af med igen - såeh, undskyld på forhånd.

at vide og at føle

Er der mon en grænse for hvor meget man kan vide?

Jeg synes jeg ved en foruroligende masse ting og jeg synes også at det ikke rigtigt hjælper eller gør nogen vild forskel.

Det er selvfølgeligt ikke rigtigt, det at jeg ved det, betyder også - i mit tilfælde i hvert fald - at jeg forstår det. Jeg ved hvorfor det er sådan og hvad jeg kan gøre.

Nogen gange er det bare som om mit hoved er ved at eksplodere af al den viden, for uanset hvad og hvor meget jeg ved, er det jo stadigvæk bare tanker. Selvom jeg forstår baggrunden og ved hvorfor jeg har det på en bestemt måde...

Alt det jeg ved er jo bare tanker og ord. Det siger ingenting om hvordan jeg føler mig, hvordan jeg har det.

Men dammit jeg ved en masse.

onsdag den 2. december 2009

note to self

Note to self: næste gang jeg får den geniale ide at shoppe vinterstøvler - støvler! I ved de der dimser der går et stykke op om underbenet (de fås også i mere eller mindre slutty versioner hvor de går op over halvdelen af låret også, men sådan nogle ledte jeg ikke lige efter), ja I kender dem det ved jeg - så barber for himlens skyld ben først!

For det er jo ikke ligefrem fordi der er deciderede prøverum i en skoforretning - nixen bixen, værsgo at finde en ubehagelig taburet midt i lokalet, og det er eddermugme svært at være diskret når man nu prøver støvler, der ca. går op til knæet, med vinterpels og en udtalt lyst til at være privat om længde, farve og blotte eksistens af nævnte hår. Mine ankelsokker bliver vist aldrig sig selv igen efter jeg forsøgte at hive dem op over knæene, eller den ene af dem i hvert fald.

Men selvfølgelig hvis jeg ikke var taget afsted om formiddagen havde der måske heller ikke stået 3 ekspedienter udenom mig med spændte blikke...

fredag den 27. november 2009

noget om eventyr helte

Okay, jeg har indset noget.

Første del af indsigten:
Jeg bryder mig virkeligt ikke om de bøger hvor helt(ind)en er pinlig, bliver til grin, you name it - I don't like it. Det ok når de fejler og bliver bedre, men jeg kan virkeligt ikke li når de bliver til grin, jeg kan finde på at springe den del af en bogen/filmen what ever over bare for at undgå den tåkrummende pinlighed.

Nå, indtil nu har jeg egentligt troet at jeg så holdt mest af den anden slags helte. Dem der på sekundet forstår deres opgave, hvad de skal gøre, hvorfor og hvordan. De rigtige helte. Dem uden tvivl, dem der aldrig var pinlige, born-to-do-it heltene.

Jeg er kommet i tvivl.

Jeg synes faktisk de rigtige helte er skide kedelige. De blir aldrig fulde, kommer til at vælte efter en lækker mand/kvinde og dermed glemme hvad de skal. Deres (fanfare) hellige mission, for at redde verden fra død, ødelæggelse, ultimativ ondskab, tripoder, dæmoner blah blah blah. Næh, må jeg be om en anden slags helt, en menneske helt! Èn af dem der begår fejl, men blir sejere, som tager tid om at finde sig selv og sin mission. Det andet er sq da for useriøst. Hvad sker der for ikke at stille spørgsmål ved sin rolle, opgave og (fanfare) skæbne? Det er sq da ikke ret helteagtigt i virkeligheden... Det er da mere sådan lidt taber agtigt... sådan lidt desperat for at andre bestemmer hvad rollen i verden skal være.

Jojo, man kan selvfølgeligt argumentere for at hvis man er en rigtig helt, så er det bare ens skæbne, ingen grund til at gruble og stritte imod, så er det bare rigtigt i bund og grund af sjælen.
I don't buy it. Sorry, nixen bixen. Og det er jo ikke engang en god historie, hvor er udfordringen, kampen når helten er perfekt fra starten?

Nope, jeg holder mig til den menneskelige helt, bedre historier og bedre muligheder for indlevelse. Det har jeg lært om mig selv i dag og i løbet af de sidste par måneder.


Al tolkning etc. må stå for læserens egen regning, jeg nægter. Det ville være for let.

mandag den 16. november 2009

men det er mega svært

Jeg har spekuleret og også tænkt lidt.

Især fordi det er et emne der også ligger mig nært personligt. Det der med at sige fra og i samme ombæring, det med at være trofast mod sig selv.

Inden for en overskuelig fremtid har jeg fødselsdag (wuhu!) i den forbindelse holder jeg en lille fest, med nogle gamle veninder og nogle nye, både fordi det er nemmere for mig at kombinere det og fordi det er et interessant socialt eksperiment at sætte folk fra 2 forskellige perioder i mit liv sammen. Jeg både gruer og glæder mig til de historier det kunne medføre.

Nå, men tricket er så at der er en del af dem der ellers havde sagt de kom, der har meldt fra. Jeg er selvfølgelig ærgerlig, for det kunne være fedt at se de forskellige folk sammen og jeg tror mixet kunne give en rigtig god fest, men på den anden side er jeg virkelig glad for at jeg kender folk der kan sige fra på deres egne vegne.
Men det er jo skide svært! Den ene fortalte at hun havde taget tilløb i en uge for at få det sagt, og dét kender jeg i den grad godt.

Først er der hele optakten, hvor jeg altid kan mærke at de forskellige ting jeg skal tårner sig op og jeg får ikke mere overskud af at tænke på at jeg skal noget, snarere mindre og mindre fordi der bare sker for mange ting.... og nogle af aftalerne er faste eller nødvendige og umulige at slippe ud af (det der, der hedder 'hverdag' og 'liv').
Optakten der på et tidspunkt munder ud i en beslutning... Jeg hader det øjeblik, processen er lang og hård, og fyldt med tanker om alle de hensyn jeg synes jeg skal tage, folks følelser og 'kan jeg overhovedet være det bekendt!'. Faktisk er det sværeste i den process at komme helt ind til kernen af mig selv og hvad jeg føler/mener/tænker om en given aftale, ikke fokusere så meget på alle andre, men forsøge at finde ud af: hvordan har JEG det?
Totalt egoistisk og totalt nødvendigt nogen gange.

Selvfølgeligt kan mit hoved snyde mig og jeg kan træffe en beslutning af de forkerte årsager, men hey, man lærer så længe man lever og så vil jeg et eller andet sted hellere træffe en forkert beslutning i ny og næ end aldrig træffe nogen.

Okay, beslutningen er truffet. Hvordan fanden skal jeg nu få det sagt! Hvilke ord skal jeg vælge så x, y, z ikke tror det er personligt? Hvornår er det bedste tidspunkt? Hvordan skal jeg begrunde det? Hvad nu hvis.... !

Jeg har endelig lært at man ikke kommer nogen gode steder med 'hvad nu hvis' man kan hænge fast i fortiden og gøre fremtiden sværere end nødvendigt med det, men helt ærligt. Har jeg lyst til at bruge mit liv på det? Nixen bixen, jeg har ting at gøre, mennesker at møde og steder at se.

Så hvad er det jeg forsøger at sige?

Well, jeg er sq ikke helt sikker. Noget om at man kun selv kan træffe beslutninger om hvad man vil og et eller andet sted er det ikke op til andre at dømme den beslutning. At selvom det er svært, er det vigtigt at lytte til sig selv og ikke eksistere som et spejl af andre. At beslutningen med øvelsen bliver nemmere at tage, men det at sige det gør ikke...

onsdag den 11. november 2009

møder, jojo

Jeg kan egentligt godt lide møder. Man sidder helt stille med sine egne tanker og kan skrive dem ned man synes og folk tror bare man er koncentreret og effektiv med noter og alting, lidt skod når de senere kommer og spørger om jeg har nogle noter om noget der blev diskuteret "eh... neeej, jeg har slet ikke noget om det emne" samtidigt med at jeg forsøger at bekæmpe trangen til at fløjte uskyldigt, det ødelægger enhver oprigtig benægtelse.

Nå men i dag kom jeg til at tænke på noget. I får det (praktisk talt) uredigeret. Here goes:

"Gu' ve' om ens hjerne kan eksplodere. Well hvis nu historien om Tycho Brahe er sand, så kan en blære eksplodere hvis man ikke får tisset, så måske kan ens hjerne eksplodere hvis man ikke kommer af med de affaldsstoffer der lagres i hjernen.
Bekymring, angst, eller... måske er det ikke affald for hvis man [tæller] dem med bør man også tage glæde og tilfredshed med...
Hvis vi nu siger: ikke de alt for stærke følelser, mister vi meget. Alt bliver gråt uden sort & hvidt. hvis vi ingen følelser har kan vi lige så godt lade være med at leve.
Måske ubalancerede følelser, for meget af én slags?
hvad er affald i hjernen? måske [er det] subjektivt. Det er det, der ikke gør noget godt/nytte/de overflødige rester."

Jep, sådan har jeg konstruktive møder - der sker meget mere end de andre aner og så fik jeg faktisk også lavet ok noter ;-)




arbej arbej

Jeg er på arbejde og jeg burde burde burde være aktiv inden jeg skal til møde i Århus. Der er lige de der 2 opgaver der egenligt er relaterede med det andet jeg har lavet her i formiddag og hvis jeg gjorde det, ville opgaven være rundet rigtig fint af for i dag. Men hver gang jeg åbner dokumenterne ender jeg bare med at sidde og stirre tomt på siden.

Så i stedet for sidder jeg og lurer
Jeg lurer på min mail, min rss-læser, facebook, jeg tjekker endda min arbejdsmail med jævne mellemrum. Jeg gider ikke i gang med det jeg burde.

Kan vi så lære noget af den lille historie?

Well ja, jeg har da lige indset at grunden til at jeg ikke er gået i gang er at det er uoverskueligt, jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvad meningen egenligt er med det jeg skal til at i gang med.
Så hvis jeg begynder dér, i stedet for det direkte angreb.
Det er planen. Min storslåede plan.

mandag den 9. november 2009

næsten lige præcis det her

Se, sådan noget her laver jeg på mit arbejde.

song chart memes
see more Funny Graphs

Det er en smuk beskrivelse - jeg mangler lidt flere former end de firkantede, ellers er det lissom i formiddags, bare markant sjovere

status

Okay

Jeg skylder en status.
Jeg synes ellers selv det er ret god stil et eller andet sted, højt og flot proklamere at jeg skal tabe mig og så tie fuldstændig stille. Måske taler det i virkeligheden mere om succesraten med eksperimentet...

Well, det er nu ikke tilfældet her. Jeg ved ikke hvor længe jeg har været i gang og jeg er egentligt også lidt ligeglad, engang om nogle måneder måske laver jeg en lille graf - de kan være noget så positive at se på, men indtil videre forsøger jeg bare at holde den her state of mind.

Jeg har tabt 3 kg indtil videre, og da min regnemetode er lidt... well præcis lige så bøjelig som jeg selv vil have det, så må jeg om 3 kg få min cykel. *jubeldans*

Det er ikke så svært at lytte til min krop i stedet for mit hoved, medmindre jeg
1) har tømmermænd, fremmede steder er værst
2) er stresset eller træt, så er det lissom om at det eneste jeg kan fokusere på er at spise

Så jeg er positiv og mangler kun 3 kg før en belønning af ikke spiselig karakter, jeg kunne sådan set godt begynde at overveje hvad næste pris skal være...

onsdag den 4. november 2009

årets første sne

For lige at dalre over i en helt anden boldgade så har de første snefnug denne sæson ramt min pande i dag, de smeltede så snart de kom indenfor ½ meters radius af jorden, men det gjorde mig meget glad for at vi nu har fået både el og varme på ude i huset-der-skal-sælges. og så mindede det mig også om at det snart er jul og vinter og det er gode ting.

måske går det over allerede i dag

nu kortvarigt (forhåbentligt) overfaldet af den dejlige fornemmelse af at alle hader mig, kun tilbringer tid sammen med mig fordi det er synd for mig ellers OG at jeg har et eller andet træk der gør at det kun varer et endnu udefineret tidsrum inden folk irriteres/væmmes/indsæt selv negativt ladet ord over mig...

Gud hvor jeg dog hader de dage.

Opdatering hele 10 min efter: Godt at få sådan noget ned på skrift, så virker det pludseligt virkelig overdrevet og lidt fjollet.

fredag den 30. oktober 2009

dagens højdepunkt

Min telefon ringer, det er et hemmeligt nr, jeg tager den selvfølgelig, selvom jeg er den meget vigtige notetager, det kunne jo være det var ejendomsmægleren, måske med glade nyheder eller måske bare flere spørgsmål om vandvarmeren (eller fyret eller loftet eller noget jeg aldrig har hørt om), men det ville også være ok, for så var nogen interesserede og måske ville de så købe huset!

”Det er pladsanvisningen, taler jeg med Charlotte?”

”øh nej?”

onsdag den 28. oktober 2009

lissom de der historier hvor ting gentager sig

Nogengange når jeg sidder til en workshop, især den som jeg er igang med nu, har jeg en fornemmelse af at jeg er den eneste der ved og husker det hele og alle de andre diskuterer og siger de samme ting som de har sagt 1000 gange før.

Sådan er det selvfølgeligt ikke, de er specialisterne og jeg er den der lytter, men den der fornemmelse af at vade rundt i dynd, den har jeg fået engang imellem, det er lissom om vi ikke kommer ud af stedet.

arbejde, og vi er ikke færdige endnu

Tirsdag:

Det har ikke fungeret optimalt i dag.

Workshop og tvunget stillesiddende arbejde. Fri adgang til mad, frugt og smoothies – fantastisk og argh!

Så jeg har gumlet frugt, drukket smoothies, vand og te hele formiddagen og besluttet at det er sq ok.

Åh alle er så alvorlige og seriøse, jeg tager noter, undskyld selvfølgelig: I’m doing the minutes.

Fortsat videre til en introduktion, overlader (glad) referatet til en anden. Lytter hele eftermiddagen, gumler, siger lidt, lytter endnu mere.


Onsdag:

Der er en hund med til mødet, workshoppen

En tysk hund, så den forstår ikke hvad jeg siger

Vi er vist begge to ligeglade

søndag den 25. oktober 2009

Weekend er godt

Det er mit simple budskab.

Jeg tror jeg har hovedet med mig denne gang. Hele konceptet med at spise når jeg er sulten ikke når jeg har lyst, fungerer. Ikke nogen restriktioner som sådan, bare et krav om at lytte efter hvorfor jeg er rastløs og hvad det er jeg leder efter.
Jeg har fået drukket rigtig meget te og vand, når jeg ledte efter det der noget at (bær lige over med mig) fylde min mund og hoved med.

Denne gang tror jeg ikke fornægtelse er vejen frem, realisme og at lytte efter derimod.

*griner* hvis jeg bare fortsætter med at fortælle mig den slags historier og skabe de fortællinger om mig selv, mit forhold til mad og meget andet så tror jeg det her er en god vej. Min hjernevask er begyndt ligeså stille


torsdag den 22. oktober 2009

beslutning og konsekvens

Jeg har taget en beslutning (igen). Jeg vil tabe mig, rigtig meget faktisk, men nu har jeg sat mig mit første delmål, der er markant mere overkommeligt.
Om 5 kg, når jeg har holdt vægten i mindst 2 uger, så må jeg få en cykel, jeg har - ganske smart hvis jeg selv skal sige det - tænkt at hvis jeg så begynder at cykle omkring må resten gå hurtigere.

Jeg traf beslutningen i går, skrev mål og belønning ned, tog direkte hjem og bagte cookies

Jeg lader lige sætningen stå lidt...

wtf! hvad syntes jeg lige selv det gode argument var bag det? okay jeg havde faktisk et godt argument, men det forsvandt lissom i tågerne, da jeg tog den første plade med nybagte chocolate chip cookies ud af ovnen - oh the smell!

Selvfølgelig skal det ikke være udsultning og evig fornægtelse, denne gang satser jeg på at gøre det på en måde så jeg kan holde det, men hallo - cookies?
Planen er indtil videre mindst 2 liter vand om dagen, ca 8 timers søvn om natten og så vil jeg øve mig i kun at spise når jeg er sulten - og ikke hver gang jeg keder mig.

onsdag den 21. oktober 2009

I troede jeg var død

Jeg ved det bare!

Jeg har jo flyttet plads og på denne nye - ganske udmærkede i øvrigt - plads sidder jeg med ryggen ud mod rummet det sammen med min (tager tommestokken ud af tasken og måler) 47,5 cm, hvor mange tommer er det? tak internet! min ca 19 tommers skærm lyser ret godt op i landskabet og gør mig markant mindre diskret. Det har så også betydet at alle mine tidligere heller er lidt off-grounds nu.

søndag den 18. oktober 2009

det ku jeg idag

Sult og næsten for gamle grønsager lærer en Pernille at finde på ny mad til aften.

På hovedet i køleskabet mens jeg skrev grønsager ned til næste uges madplan (gen)opdagede jeg MAJSEN, jeg er ikke sikker på hvor længe den har boet derinde, men den er blevet en del af inventaret og en god gammel ven, på sin vis ligesom de døde spyfluer i mine vindueskarme om sommeren - total nostalgi. Okay, fokus: nævnte majs var begyndt at se lidt trist ud og da jeg var i tvivl om dens overlevelses chancer blot én dag mere, besluttede jeg mig for at bruge den.

Og at lave kornotto, fordi det skal koge længe og smager lidt af tryg vintermad og det trængte jeg til.

Jeg startede med at ville lave karameliserede løg som jeg havde set Sif hin Anarkist lave, a ha ha ha. Not, men jeg fik ristede løg og det er vel også en slags succes...

Lur lige det her! Jeg skar majsen af helt selv og jeg var såå stolt af mig selv, ingen fingre adskilt fra hånden eller noget!

Så de ristede løg, bygkorn og bouillon... da selve kornottoen var færdig blev majsen rørt i og ost - jeg fandt en ost fra Thiese en dag, den smager lidt henad en emmentaler darjlig! jeg har sq ikke lige et billede (slet ikke fordi jeg er på arbejde næh nej!). Den rev jeg lidt af og puttede i, nårh ja og så havde jeg en 'chorizo pølse' sådan en der skal steges, comprendes? Den blev også stegt, skåret i små stykker og smidt i.

Det var godt og havde været endnu bedre hvis ikke bouillonen havde stået og småkogt under hele processen og derved blevet super koncentreret og (hvis sandheden skal frem) ret salt...


tirsdag den 13. oktober 2009

spicy græskarsuppe

Jeg havde købt mig et stort hokkaido græskar og var dernæst lidt lost - hvad fanden skal jeg bruge det store orange dyr til?
Well, efteråret lurer, vinden rusker og blæsten står ind på ruderne, det gir lidt sig selv ikke? Suppe.

½ græskar og forårsløg koges i bouillon eller hvad man nu føler for

Krydderierne: 2 cm ingefær, en tørret chili uden kerner, 2 fed hvidløg knuste med den flade side af kniven. Smides i samme sted som grønsagerne, måske stegte jeg dem inden jeg puttede grønsagerne ned til dem... Well det kan jeg ikke huske, men det er helt klart en mulighed.

Når det er blødt og smækkert: blend. Det er sq nem og lækker aftensmad.
Hvis man har lyst smid nogle rejer i og top med creme fraiche som modstykke til chilien


Den sidste halvdel af græskaret endte jeg med at bage i ovnen i sin skal. Det gav mig græskarmos der skal bruges så snart jeg har kogebogen fra Anarkisten eller jeg bliver overvældet af en anden trang til at lave kage med græskar eller risotto med græskar. mmm!

time-out

Jeg holder time-out idag. Jeg tror Anarkisten har smittet mig, eller hun har i hvert fald forsøgt - som om den slags bider på mig! *hoster og pudser næse*

Aja jeg overdriver, men sådan kunne det ende hvis jeg ikke bliver under sengen i dag og behold! jeg skrev til lederen min og sagde at jeg var nødt til at blive hjemme for ikke at blive rigtigt syg og så sagde han "", hmm jeg har faktisk ikke læst hvad han skrev tilbage...

brb

Nå det var heldigt nok, ingen ko på den is. En ekstra opgave og 'god bedring', det er lige til at klare.

Jeg blogger sjældent den mad jeg laver, mest fordi jeg synes der ikke er så meget spændende ved den, og især fordi jeg enten følger en opskrift temmelig slavisk eller den anden yderlighed: smider noget sammen uden den mindste ide om hvor meget af hver.

mandag den 5. oktober 2009

gid jeg altid kunne flytte sådan

Vi er flyttet på arbejdet - fantastisk enkelt. Jeg havde pakket alle mine ting ned fredag inden kl 12, og i morges da jeg mødte på arbejde stod alle mine ting ved min nye plads.

Seriøst, jeg kunne godt blive forfalden til at flytte på den måde, bare pakke ned, sætte en mærkat på og pif paf puf! så står kasserne og møblerne det nye sted, ikke noget med at slæbe møbler, der bare blive længere og bredere op af trappeopgange, der bare bliver smallere og mere kringlede. Slut med at undgå bestemte kasser fordi man godt ved hvad man har pakket ned i den, den og dén. Det var super - det kvarter det tog at sætte docking station, skærm mv. op kan jeg godt klare, der er noget yderst tilfredsstillende ved at få elektronik til at virke.

Eneste minus er at jeg tilsyneladende har pakket min trolley lidt for godt (læs: læsset alt for mange ting ind i) så jeg kan ikke åbne den... pisosse

søndag den 4. oktober 2009

sweet weekend

Det har været en perfekt weekend det her, den gode blanding mellem menneskekontakt og ego-tid.

Jeg tror måske jeg er ved at lære det og selvom jeg ikke havde lyst til at tage hjem lørdag er jeg alligevel glad for jeg gjorde det, fordi jeg ved at hvis jeg kommer hjem midt på eftermiddagen søndag, så er der bare for lidt weekend tilbage til at det fungerer.

Jeg har spekuleret over den her blog og er kommet frem til at jeg tænker for meget over den *falder diskret ned af stolen af grin over mig selv* så jeg vil øve mig i at lade være.

Jeg lavede chokolade kiks for ikke så længe siden, endnu en opskrift jeg har nakket fra Anarkisten. Så jeg vil bare vise jer hvad man skal passe lidt på med og så ellers henvise glad til hendes opskrift, for de er super gode, nemme og meget afhængighedsskabende.

Først og fremmest, sørg for at jeres smør er blødt når I skal lave kiksene, ikke 'nå-nu-har-det-stået-ude-i-½-time' blødt men BLØDT! eller ser der sådan her ud bagefter og jeg finder stadig mel og små dejklumper rundt omkring.



Mmmm chokolade cremen, den lavede jeg ikke ged i, men det smør havde også stået ude længere. Jeg synes i øvrigt ikke jeg var specielt nærig med chokoladecremen da jeg smurte den imellem kiksene, men der var alligevel ca 1/3 i overskud, det kan heldigvis holde sig i køleskab og vente til man bager flere kiks.


Hvis man som jeg er ligeglad med hvilken form ens kiks (okay småkager) får, så rul dejen sammen, film til, smid den i køleskabet og skær skiver nogle timer efter/dagen efter. Mine blev for små første gang og pænt store anden gang... måske omkring 4 cm i diameter er rigtig godt...


Mmmm, chokoladekiks


Uh! chokoladekiks close-up!


Den til højre var en af de første.... dernæst blev jeg grådig (se den til venstre) og endte primært med resultater imellem de to yderpunkter her...

*Kom lige i tanke om. Smør kun dem der skal spises, kiksene kan sagtens holde sig i en tætlukket beholder, men hvis de er lagt sammen bliver de bløde i løbet af nogle timer.

torsdag den 1. oktober 2009

jeg fik lov til at snakke om mig selv

Jeg ved godt jeg snakkede om de de chokoladekiks, men hey ingen billeder på computeren what to do?

I får denne her istedet for, dels fordi jeg har lidt dårlig samvittighed, fordi jeg gerne vil vise Ibs at jeg klarede det mens hun var væk og dels fordi Moster Klid har skudt sin af og nu mangler vi bare mig ;-)

Gav det overhovedet mening? Ligemeget, Jeg håber Ibs forstår det, for hun gav mig nemlig denne her:

fordi jeg er seeeeej, og hun manglede en at give den til, men mest fordi jeg er sej og kan få hende til at grine, hvilket er fedt for Iben er sådan et godt menneske og ufatteligt sjov selv.

Så nu vil jeg dele 10 ting om mig selv som I ikke ved, eller jeg tror ikke I ved det, hvis I gør så bær over med mig.

1. ...

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er sq ikke rigtigt noget vildt at sige om undertegnede...
Jeg prøver igen.

1. Jeg er blevet totalt bidt af (hæhæ) Twilight serien og er en happy hippo over at New Moon kommer i biografen lige om ganske snart. I den forbindelse vil jeg bare lige sige at wtf, vil hun med overbeskyttende Edward? Han er mega irriterende, hvad sker der for at han (Spoiler warning) saboterer hendes bil så hun ikke kan tage afsted? Jeg var smuttet efter varulven.

2. Jeg kører i bil på arbejde selvom jeg burde gå, eller i det mindste få købt en cykel så jeg kunne passe bedre på både min krop og miljøet.

3. Jeg hører musik, ikke en bestemt genre, for mig handler musik om stemninger og hvad det så end betyder for valget af musikken. Af samme grund vil man både finde Tori Amos, klassisk, dødsmetal, folkmetal, Elvis, Lars Lilholt og Kaj&Andrea hjemme på min hylde, to name but a few.

4. Jeg er uddannet bibliotekar.

5. Jeg har nu været single i lige over ½ år, og jeg elsker at finde ud af hvem jeg er. Der har været masser af op og nedture i den forbindelse men grundlæggende har det været en fantastisk rejse hertil og jeg ved den slet ikke er slut endnu.

6. Jeg har taget den der typeindikator test 2 gange med 2 forskellige resultater. Af det har jeg lært at jeg er mere kompleks end en test, og at man ikke så let kan sige om man er ekstrovert eller introvert. Jeg elsker at tilbringe tid sammen med andre, men jeg har sq også brug for fred engang imellem.

7. Jeg elsker at se serier og undrer mig lidt over at min mor undrer sig over det.

8. Jeg holder af at lave håndarbejde men er ikke specielt skarp til det. I får lov at se min hue når den engang er færdig. Den er mit første rigtige projekt til mig selv, note to self: måske skulle jeg komme i gang, det er ved at være koldt!

9. Jeg overvejer at få lavet en tatovering. Okay det er løgn, jeg skal ha lavet en tatovering, jeg ved hvad det skal være og jeg ved ca. hvor den skal sidde og jeg glæder mig!

10. Kan man sætte et lille digt ting ind her? Well det er min blog og mig der skriver, så det kan jeg da!
*leder*
Okay et Gruk så da, ikke desto mindre: Den, der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt
Det har jeg lært af min familie inden jeg nogensinde hørte det ovenfor og det er nok en af de vigtigste ting i hvad jeg er og gør.


Åh gud nu er det slut, jeg har nydt det! Så mange sætninger der var helt okay at starte med 'Jeg', urimeligt fedt!

Jeg vil meget gerne lade den stå åben til jer alle, og så kun tagge 2: Ane og TBS. I må selvom hvor I gør det ;-)

søndag den 27. september 2009

så var jeg lissom ikke træt mere

Da jeg, stille og roligt må jeg lige tilføje, lagde mig i min seng i aftes sagde det: pfuh og knæk! og så sank madrassen.

Sådan her så det ud, ja plus madras, for den gad jeg ikke tage af før her til morgen. Så jeg sov på sofaen i nat og planlagde en ekskursion ud til folk der kan hjælpe med den slags ting.

Faaaaaar!

og så var min seng solid igen

Jeg gik også på rov i haven og her er høsten, plus 3 store rødbeder og en fennikel der virkeligt overvejer at gå i blomst, det kommer den så ikke til, jeg spiser den inden.


Muligvis kommer der snart en lille billedserie om hvor meget jeg kan svine når jeg laver chokoladekiks fra bunden.

lørdag den 26. september 2009

afslapningsmusik

Det bedste efter en lang uge, eller bare en møg dag er musik.

Massage på rygstykkerne af en god gang dødsmetal, helst Suffocation og aller aller helst Despise the Sun.

De er så vrede og aggressive, at al anspændthed i min krop siver ud og det summer bare behageligt bagefter.

Da jeg fik fri i fredags, var det dem der reddede min dag

torsdag den 24. september 2009

tanker om hvordan ting hænger sammen

Jeg var dybsindig imorges, tænkte over hønen og ægget og hvordan ting påvirker hinanden så det nogen gange kan være svært at se hvad der kommer først.

Noget med rod og overskud.

Når min lejlighed er ren og ryddelig er det så fordi jeg har fået overskud, eller kommer overskuddet fordi der er ryddet op?

Jeg er ikke kommet længere, men det VAR også tidligt.

torsdag den 17. september 2009

først fodrede jeg den og nu er den forsvundet

Den her historie ville jeg egenligt ha fortalt i sidste uge, deraf den meget forkerte dato på indlægget, men så var det jo lige at jeg havde meldt mig til en introduktion på arbejdet. Jeg tænkte, jamen hvor lang tid kan det tage? Måske 2-3 timer? Så kvart i 9, hvor kurset skal begynde kl 9 kigger jeg lige på indkaldelsen igen og måske skulle jeg ha gjort det inden jeg accepterede...

6 timer! det var lige min arbejdsdag der forsvandt der OG alle muligheder for at få skrevet indlægget færdig, my god! (nej nej, jeg skriver aaaaaldrig blog indlæg på arbejdet)

Men frygt ej, for lige knap en uge forsinket får I historien om 'Kålormen, først var den der og så var den der ikke'

*andægtig stilhed*

Jeg hentede glad og fro (i dag betyder det ikke dum) et broccolihoved ude ved mine forældre, det smed jeg i køleskabet og så gik der nogle dage.







(Der er nu gået nogle dage) Jeg tog broccolien ud, med den lumske tanke at skære det i stykker til en tærte, men se! en lille (okay ret stor) forfrossen kålorm, den var helt stille og når man rørte ved den reagerede den meget langsomt.

Nej, jeg ved ikke hvorfor det er så blegt, men det smagte godt

*rødme*

Jeg syntes det var så synd for ormen at den var så kold og alting at jeg lod broccolien ligge ude på køkkenbordet så den kunne få lidt at spise og så ville jeg sætte den ud dagen efter.

But behold! da jeg dagen efter skar broccolien i stykker, ingen kålorm!

Jeg tyggede meget forsigtigt den dag, vendte og drejede hver eneste stykke broccoli inden jeg satte tænderne i det...
Jeg har endnu ikke fundet den lille fyr...


Og så lige et lille stemningsbillede fra mit køkkenvindue engang i sidste uge - der er huse og vand under tågen, men det ligner bare et hav der har skyllet op over alting.

onsdag den 16. september 2009

jeg gik en del i går

Jeg har fået et lille ekstrajob og i går var første dag.
Det gik fint nok - jeg kan næsten priserne udenad nu, er kun lidt blæst oveni knoppen over rigtigt mange informationer. Det sluttede kl. 20 og jeg tænkte at jeg da lige kunne gå hjem. Bare for at se hvor lang tid det ville tage.

Ja okay. Det var muligvis ikke mit smarteste øjeblik.

Nå men uanset hvad, så tager det 45 min til 1 time. De 15 minutter der er lidt usikre er fordi, de kommer an på om man skal købe klippekort også (og måske slik) og om man hjælper fremmede damer med at plyndre hyldetræer.

kursus med en fake kage

*skriver noget pænt om Lambeth kurset i lørdags*


Okay okay, jeg skal nok være sød (ish).
Det var sjooovt, det er på én gang meget simpelt og ufatteligt svært at gøre jævnt og ens, og det er den præcise gentagelse, der giver det superbe udtryk...
Dér er jeg ikke, men jeg overvejer det udvidede kursus - fordi der er noget tilfredsstillende ved den teknik.

Desuden fik jeg ros af lærerinden, hvilket er en kærkommen forandring af hendes normale skosning (kan man bøje 'at skose' sådan her?) af undertegnede. Ros herfra.

Jeg opdagede i øvrigt at så snart der kommer guld på kagen, ser den meget pænere ud... sjovt som folks opmærksomhed fanges af ting der glimter.

fredag den 11. september 2009

vegetar, lige i aften

I anledning af Anarkistens kød-opråb besluttede jeg mig for at være vegetarisk til aftensmaden.

Jeg stegte rødebedeskiver med honning og sesamfrø, et tip fra Ane
Lavede humus, damn jeg elsker humus!
Kogte et romanesco-blomkål, skrællede nogle gulerødder og skar dem i noget der skulle have været stave...


Lur lige de super fine farver og dinosaur-kålen

Rødbederne kom fra den køkkenhave jeg deler med mine forældre, de er stribede og der er tydelig forskel på hvor modne de er, jo mere modne de er jo tydeligere er striberne. De allerførste rødbeder vi høstede var helt hvide.

Jeg har spist den nu, men den var så fin! Helt pink farver og så kridhvid ind imellem

torsdag den 10. september 2009

fysisk aktivitet og nem, men lækker aftensmad

Jeg er påbegyndt en fritidsaktivitet.

I anledning af at 1) jeg har lyst 2) jeg har fået at vide jeg skal gøre noget godt for mig selv 3) lede personager siger motion er sundt.

Så jeg er begyndt at ride hver torsdag, en hel time og jeg elsker det. Well det har jeg nu altid gjort, men jo mere man lærer jo sjovere bliver det.
Det var rigtig (ondt) sjovt i dag og jeg bliver SÅ øm i morgen... Når jeg regner sammen for i dag har jeg faktisk fået al min motion for hele ugen, og jeg føler mig også ret brugt.

Nå, grunden til at jeg overhovedet skriver er Klidmoster, hun ville sååå gerne se billeder af min aftensmad, som hun har været stærk inspirator af.
Faktisk - jojo I får hele historien, uanset hvor ikke-spændende den er - startede det med jeg købte figner i går, *savle*, dette bekendtgør jeg glad og fro på et velkendt socialt netværkssite og Klidmosteren kaster straks opskrifter efter mig, i stor stil, den jeg greb i flugten var en salat, som jeg lavede lidt om, mest fordi jeg ikke kan li rucola og desuden havde jeg spinat i køleskabet...


Sådan er den ud hvis man puffer til den for at den skal se pæn ud


Sådan her så den ud i virkeligeden


Mmm, det var god mad! Klidmosters oprindelige udgave var lide mere fancy, men jeg arbejde med hvad jeg havde og det er hvad jeg (i store træk) videregiver ;-)

Spinatsalat med figner, feta og kylling (ca 1 person)

Nogle håndfulde spinat revet i passende stykker
2 figner skåret i små stykker
en klum feta (måske omkring 50 g?) jeg brugte Kirks gedefeta, det smager godt!
jeg puttede også kyllingeinderfileter stegt med urtesalt i (ca 100 g)

Dressingen: med løs hånd drysses agavesirup (det oprindelige forslag var ahornsirup) ud over salaten, dernæst balsamico eddike, det skulle have være lys, men det havde jeg ikke.
Konsekvensen af at bruge mørk balsamico er så, at alt hvad der er lyst i min salat får en ret ubestemmelig grå farve... aka feta, kylling og tildels også fignerne *suk*
Det smagte dog stadig vildt godt, men jeg er også stor fan af hele det der show med at putte frugt i salat... jeg synes det er en af de bedste ideer nogensinde, og jeg gør det glad og gerne.
Mad bør have en masse forskellige farver, former, konsistens alt muligt. Det tilfredsstiller flere sanser og det føles bedre, jeg bliver i hvert fald i bedre humør af at spise pæn og farverig mad ;-)

Okay jeg er begyndt at bruge korte, forholdsvis usammenhængende sætninger, jeg går i seng.


søndag den 6. september 2009

mit soveværelse = det nye naturvidenskabelige mekka

Ja okay det lyder ikke sådan vildt pænt... faktisk kunne det godt være den sætning gav mig et dårligt ry ude i byen ;-)

Men lur lige hvad jeg fandt i fodenden af min seng i dag:


Pi! i min fodende!

Det er sq ligesom dem der finder Jomfru Maria i en fedtplet og Elvis i et æble!

fredag den 4. september 2009

vaner

Damn! jeg bruger vildt mange '...'

Jeg vil prøve at styre mig...

og så erstatter jeg dem sikkert med '-'

det er vist blevet efterår

Har I kigget udenfor? Totalt efterårsvejr, det regner og blæser, men lige pludseligt så skinner solen! og så går man glad og fro ud i det (måske det der 'glad og fro' udtryk i virkeligheden betyder 'dum'?) og splask! så står det ned i stænger igen.

Min indre hamster kigger også frem, sikkert vækket af vejret, så jeg slæber til huse som om jeg ikke kan komme til at købe ind før til maj...

Jeg mener helt ærligt, jeg bor alene! hva fa'en skal jeg med 2 kg havregryn, 5 slags fryseposer og næsten 1 meter skuresvampe?? jowjow, det kan man altid få brug for siger I nok, men hamsteren begrænser sig bare ikke kun til nyttige ting... den er begyndt at købe øl... jeg mener hvor mange specialøl har jeg ene kvinde, der ikke drikker øl sådan til hverdag eller bare jævnligt,
brug for? Jeg tror jeg har til det næste år...

Og jeg er begyndt at drømme om rødkål... ikke sådan om natten eller noget, men jeg kommer i tanke om at jeg skal lave rødkål ca. 1 gang om dagen, jeg stirrer længselsfuldt efter de tunge grene på æbletræerne og drømmer om at fylde fryseren og alle skabe med fyldte henkogningsglas og bær. Totalt forrådsstemning - og helt ærligt? Jeg er en sucker for det, jeg elsker den her tid på året, overgangsstemningen... Jeg glæder mig til det det bliver rigtigt efterår, til at at det bliver mørkere og koldere (note to self - kom i gang med huen) til himlen bliver sprød og verden lidt mere stille.

Jeg forbeholder mig i øvrigt stadig retten til at bitche over vejret når efteråret kommer sådan rigtigt og jeg skal cykle på arbejde.

onsdag den 26. august 2009

fortove

Nogen gange når jeg går hen ad fortovet, så er der pludseligt en flise der vipper. Der er ok, jeg kan klare det, den slags små overraskelser får ikke mig ned med nakken. Det jeg ikke så godt kan lide det er når der lyder sådan en hul lyd når den vipper, og når jeg kan se ned under den, fordi det ene hjørne er røget af eller hvad har vi, og jeg kan ikke se sandet der skulle være nedenunder... Jeg kan ikke engang se noget jord, bare et tomt hul under flisen og det lyder hult når man vipper...

Nogen gange bliver jeg stående og vipper lidt, for det ér lidt sjovt, lidt ligesom at køre 2 gange rundt i en rundkørsel og få fornemmelsen af en karrusel, her så bare en mini-vippe. Andre gange kommer jeg til at tænke på denne her stribe af Wulffmorgenthaler:

og så bliver jeg lidt bange og skynder mig videre, med forskræmte blik bagud.

Jaja, jeg har lige brugt ½ time på at lede efter den stribe, men det er ok, nu ved jeg den er fra 17 september 2003 OG jeg har gemt den på computeren, jeg er beredt.

lørdag den 22. august 2009

Helt ærligt, er der nogen der har set, rent faktisk set, hørt og lagt x % hjerneceller i at forstå det budskab der bliver bragt ud fra fjernsynsskærmen, fra tid til anden?

Det har jeg faktisk... altså tænkt over enkelte af de budskaber der bliver viderebragt, ikke et ord om hvor mange % det krævede dog. Jeg sidder mundlam tilbage og blir nogengange bange på menneskehedens vegne. Okay det er løgn, men jeg græmmer mig i hvert fald, og blir så træt så træt...

Nogen der har set de der, eh 'teasere' for den nye sæson af Robinson? Ham, der der står og skriger at de skal ta tøjet af og lyder fuldstændig hysterisk. Han irriterer mig en lille smule, især den måde stemmen knækker over på, når han med vold og magt skal ha dem til at forstå at det er liv&død det handler om. Det er ikke et tv show hvor du kan vinde ½ million, næh nej, hvis du ikke gør dit bedste så dør du! For dette her er den eneste virkelighed! Og han er så desperat efter at kommunikere det, at det bliver pinligt... argh!


Nogen der har set den der der reklame for clearasil produktet 'Clearasil® Ultral® Rapid Action Treatment Cream'? Det er effektivt indenfor 4 timer... Lad os slå fast med det samme, jeg har ikke noget som sådan noget imod produktet, fred være med det, mit problem går på reklamen...
Mine fødder knuger sig pinagtigt sammen ligså snart jeg ser starten på reklamen, men grundet et selvpinerisk træk, hvis omfang man kun kan begynde at ane omridset af i denne sag, slår jeg ikke over på en anden kanal eller går væk fra stuen... næhnej, jeg blir siddende lisså stille, lægger et evt håndarbejde i skødet...

Recap af reklamens handling: man ser kyllingen og dens ven (i kostumer, se'fø'li) sælge noget i et supermarked, de laver en aftale med nogle piger 4 timer efter. Åh nej! Kyllingen har en kæmpe bums midt i hovedet! Clearasil® Ultral® Rapid Action Treatment Cream to the rescue (fanfare)! 4 timer senere kommer pigerne tilbage til kyllingen og kyllingens ven... Kyllingen tager hovedet af, pigerne siger 'næh, en sød kylling' og så kommer det frygtede øjeblik, hvor vores unge helt flår kyllingedragten op og siger 'en lækker kylling!' men det er ike godt... han er IKKE Hugh Jackman.... og man skal være mindst ligeså lækker som Hugh Jackman for at kunne se lækker ud mens man flår et kyllingekostume af sig...

eh... muligvis bruger jeg lidt FOR mange hjerneceller på det her...

torsdag den 20. august 2009

spekulationer

Jeg har spekuleret lidt, okay jeg har spekuleret rigtig meget, over den her sygdomsting.

Jeg kan ikke få det til at passe... det er ligesom om min krop ikke har gjort en indsats for at bekæmpe den... ikke som den plejer, min krop plejer at være aldeles afrettet når det kommer til sygdom. Syg 1 dag, sløj ½ dag, rask -ikke så mange dikkedarer, bare fremad.
Men ikke denne gang, nix, jeg har det nogenlunde lige så skidt som sidste tirsdag da det startede, ikke ret meget bedre, dog med lidt ekstra problem områder, bare for at krydre lidt, det skulle jo nødigt blive trivielt.
Men jeg har ikke feber og i min verden er man altså primært syg når man har feber... det er muligvis ikke rigtigt men sådan ser verden ud inde i mit hoved. Så ingen feber, jævnt sygdomsniveau uden synlig bedring... ikke dødssyg, men bare lidt for syg til at for store armbevægelser eller bevægelse i det hele taget er tilrådeligt...

Det jeg i virkeligheden svæver om og tænker over er om det er en slags fysisk reaktion, på tidligere tider... Jeg har brugt det meste af mit liv på at tage mig af alle andre end mig selv, det har altid været en simpel vurdering af værd, nytte og behov.
Jeg spekulerer på om det der sker nu er en reaktion på at jeg er kommet længere frem i mit eget sind... at jeg er kommet til den chokerende konklusion at det jeg mener og føler også betyder noget... om min krop nu kommer frem med alle de små infektioner og dårligdomme jeg aldrig har haft tid til før...

Jeg ved det ikke, måske leder jeg bare efter en grund til at jeg er fanget på ubestemt tid i min lejlighed...

tirsdag den 18. august 2009

Der er sket ufatteligt mange ting siden sidst, jeg vil prøve på ikke at lave et skod opremse indlæg, men jeg lover ingenting.

Lægebesøg, det var ikke andet end halsbetændelse, og jeg havde det også meget bedre i løbet af torsdag/fredag, men så tog jeg til:

Dinner party med vampyr tema hos Anarkisten, det var fedt! god mad, dejlige mennesker. Flere detaljer om det her og her.

Men det gjorde ikke gode ting for mig rent sygdomsmæssigt... jeg fik ørepine natten til mandag og resten af sygdommen blussede op igen... Yay!


eh... phew! dér blev jeg sq helt forpustet...

Jeg ville egenligt vise lidt aftensmads billeder, men det har ikke været så inspireret, forestil jer pestofrikadeller med 5 forskellige slags tilbehør ala tøm køleskabet :-)

Jeg viser kun ét, til ære for Klidmosteren, der sidder ude på anstalten med sin dampede fiskerand... ære være hendes minde :-D


lad os kalde det rustik fisk med bagte grønsager ;-)

Jeg var doven da jeg lavede fisken, jeg tog hvidløgsfeddene som de var uden at pille skal af og knuste dem med den flade side at knivsbladet og så røg de ovenpå fisken sammen med salt/peber citron + skal og lidt olie med oregano. Ja og så i ovnen til det er færdigt.
Grønsagerne med inspiration fra anarkisten, bagte rødbeder, smuttet ud af skallen skæres i halve og lægges i et fad med honning og salt på, jeg puttede lidt halve gulerødder i også, for jeg syntes rødbederne var lidt blege og strøede lidt olie over... i ovnen ca 15 min. creme fraiche dressing til.

Ufatteligt simpelt, men blødt og det kan min hals godt li...

Jeg tager på arbejde imorgen onsdag, jeg trænger til voksenkontakt i løbet af dagen og ikke kun gennem nettet. Jeg føler mig totalt uinspireret! og især begrænset af det her sygdomshalløj...


torsdag den 13. august 2009

I skal lide, når jeg er syg

Jeg var i tvivl i går aftes om jeg skulle tage på arbejde i dag, og det er jeg for så vidt stadig... men jeg har besluttet mig til at følge det råd jeg altid selv kaster ud til folk når vi snakker om arbejde/sygdom, tag hellere en ekstra dag hjemme så du kan blive ordenligt rask.

og jeg føler mig sådan set ikke friskere end igår... piv! Jeg er praktisk taget aldrig syg og når jeg endelig er, er det som regel noget håndfast, ala jeg kaster op hele natten... der er ikke så meget at rafle om det er sq nemt nok at vurdere hvornår man er rask igen, ca på det tidspunkt hvor man ikke længere kaster op hver 2. time. Ingen problemer, men det her ømhed i kroppen, ondt i halsen, hosten, træt-pjat... det er jo ufatteligt uhåndterligt! er det 'bare' ondt i halsen eller forkølelse? måske er det bare almindelig uoplagthed?

I vanlig god stil ringede jeg til lægen og sagde "hør her, jeg har bare ondt i halsen, jeg synes det har varet længere end det plejer, men det kan godt være det bare er klynk"
Den flinke læge, (der lød yngre og mere menneskelig end ham på telefonsvaren) sagde så "kom herned kl 14.50 så kan vi se på det"
Mig - der egenligt havde regnet med at han sagde noget i retning af 'jaja, slap bare af og bliv under dynen, så skal det nok blive bedre af sig selv' - sagde dernæst, vældigt intelligent hvis jeg selv skal sige det: "hva? virkelig? øh okay"

Så nu kommer der der ene ynke indlæg efter det andet, bare vent! Jeg har næsten ondt af jer, men kun næsten, min perverse tilfredstillelse ved at pive så meget på skrift, vejer trods alt tungere.

tirsdag den 11. august 2009

syg

Jeg har slet ikke noget spændende at sige, OG jeg har fundet ud af jeg bliver markant mindre sjov når jeg er syg... I virkeligheden burde du ikke fortsætte...

Jeg er syg... og sørgelig, det eneste der holder mig oppe er at hvis jeg havde være en mand havde jeg allerede ringet til vagtlægen fordi jeg var ved at DØ!
Tilgengæld har jeg fået genopfrisket min eneste angst ang. sygdom. Meningitis, jeg var faldet i søvn på sofaen og vågnet op med ondt i nakke og ryg, allerførst stivnede jeg som en hare i billygter, det næste jeg gør er at slå meningitis op på netdoktor.dk og desperat forsøge at overbevise mig selv om at der ikke er nogen af symptomerne jeg har... det blev en meget lang aften...

Så jeg ligger bare hjemme på sofaen - endda uden internet fra 9-16 (chok!) fordi en nød havde gravet et kabel over og det gør bare alting lidt værre - og ser fjernsyn, og nu vil jeg gerne dele en pinlig oplevelse....

Har I set de der reklamer for "det nye tv-signal"? De kører på eh TV3 tror jeg det er...
Nå, i dem siger de noget ala "nu slukker vi for signalet og så kan du se om dit fjernsyn er klar til det nye tv-signal" Så sker der ingenting og så bliver der sagt "tillykke du skal ikke gøre noget, dit fjernsyn er klar til det nye tv-signal"

Well... jeg brugte ca. 1 måned på at spekulere over hvordan de lige kunne slukke for signalet når de reklamer kom, og om det ikke var irriterende for dem hvis fjernsyn ikke var klart... og jeg syntes i øvrigt kun jeg havde set de reklamer på TV3, så det måtte da være mærkeligt for dem når signalet hele tiden forsvandt... jeg var meget mystificeret... i meget lang tid...

Indtil jeg fattede, af mig selv heldigvis, at de reklamer kun blev sendt på netop TV3 og lignende,og du kan ikke SE det program og dermed de reklamer, medmindre du har enten en parabol eller er medlem af et antenneselskab... og i og med det, er du automatisk garanteret fjernsyn også efter 1. oktober...

Doh!

søndag den 9. august 2009

weee!

Der er sket noget fantastisk i dag: jeg opfandt min aftensmad og den smagte godt!

Yay!

eh, baggrunden var at jeg ikke rigtig syntes jeg har fået ordenlig mad hele weekenden... jo bevares! Mad har jeg da fået og det er da blevet lavet i køkkenet hver aften meeen... der har ligesom manglet noget...

Jeg havde nogle appelsiner der trængte til at blive brugt og først overvejede jeg appelsinpandekager, men jeg talte mig selv til fornuft omend det var en lang hård kamp!
Så kom jeg i tanke om jeg ikke havde taget kød op, my god! Jeg forsøger virkeligt ikke at gøre det nemt for mig selv. Linser, grønne linser og eh appelsin fileter... jojo det startede sq lovende ;-)

Seeee!


En portion kun til mig

½ dl grønne linser
2 appelsiner
1 æble
1 chili (måske mindre)
persille, brug en anden krydderurt!

Linserne kogte jeg lige møre, eh 15 min måske, køles af. Appelsinerne blev lavet til fileter og det der er tilbage mases i hånden så saften presses i, æblet i små tern blandes også i. Fjern stok og frø fra chilien, husk at bruge handsker! Personligt kommer jeg ALTID til at klø mig i øjnene efter at have renset chilier og det vil jeg gerne skåne andre for...
Jeg satte skålen i køleskabet på det her tidspunkt ca. ½ time så det kunne køle lidt af og ingredienserne tage smag af hinanden.
Jeg hakkede persillen og blandede den i. En anden gang ville jeg ikke vælge persille, det smager for kraftigt i den her sammenhæng synes jeg... men det passede godt med den grønne smag i alt det søde og stærke, så en eller anden frisk krydderurt vil jeg mene er et must her.

Det var guf og helt klart rigtig mad!

lørdag den 8. august 2009

Jeg opererer rimeligt langsomt de her dage, så alle nyheder kommer med en forsinkelse på nogle dage.

Jeg var til Skanderborg Festival med arbejdet i torsdags, det var fantastisk vejr og af en torsdag at være, var der mange ting jeg gerne ville høre. Vi havde temabuilding i 2½ time og så videre til festival, oh jeg arbejde HÅRDT i torsdags ;-)

Foran Rytmehans, der blev jeg en god del af eftermiddagen


Indbegrebet af sommer og så på en festival! Is fra ParadIs (okay en tom kop, der engang indeholdt is), den absolut nødvendige solcreme og irriterende flyvedyr, yes sir!


Tjek træerne! det var sjåååvt, jeg aner ikke om de har gjort det før, men jeg er begejstret, alting bliver lidt sjovere når nogen vender op og ned på verden ;-)


Jeg havde fundet et godt træ at sidde op af


Udsigten opad

Et lidt andet sted. Jep, sådan kan verden også se ud nede fra ;-)


Der var sådan noget fint lys, men den blålige himmel, den grønne blade og det eh... rigtig meget lys nede fra scenen. Det er ikke et specielt godt billede af det, men jeg kunne ikke lade være med at tage det ;-)

Jeg så Roben & Knud, yay! Vejgårds Tårnblæserlaug, Kim Larsen og Kylie Minogue -der var flere og andre ting jeg gerne ville ha set men, jah tiden flyver lige pludseligt ;-)
Der kom en bus og hentede os igen kl 1, så lige omkring kl 2.40 var jeg hjemme igen, efter at være taget afsted ca. 20 timer før...


Morgenmad. Fredag omkring kl 11

Nu glæder jeg mig bare over at det er blevet rigtig weekend og jeg skal ikke noget, måske løbe en lille testtur med mine nye løbesko, men det er også det vildeste og det bliver KUN hvis det bliver koldere.

tirsdag den 4. august 2009

ufatteligt meget tid

Der vil altid være ting man fortryder, ting man ville ha gjort anderledes når man tænker tilbage - og jeg dropper det upersonlige 'man' lige nu - rigtig rigtig mange ting, og jeg har brugt lang tid på at spekulere og få en knugende fornemmelse i maven når jeg gjorde det... Jeg tror jeg vil bryde den vane ;-)

Der kommer ikke noget godt ud af 'hvis-nu'

Jeg har brugt ufatteligt meget tid på at være bange, bange for mig selv, mine meninger, hvordan det jeg siger påvirker andre, hvordan andre ser mig, hvordan mine meninger påvirker andre bare fortsæt strømmen af mulige emner, de er uendelige!
Og de stopper jo aldrig, det er ikke en tanke man kan tænke til ende og så er det slut, nix, det fortsætter og fortsætter. Som en klog person sagde: det er opslidende, jeg tilføjer udmattende og invaliderende i den sociale omgang.

Det er jo urimeligt meget tid der er gået med overvejelser, spekulationer, tolkninger, fortrydelse og så vidt jeg kan vurdere er mit brugbare output aldeles begrænset, for ikke at sige ikke-eksisterende

(Griner lidt) Jeg stopper med at skrive mere om det i denne omgang og jeg starter med at stoppe den negative tanke spiral, der har kørt uafbrudt, ufatteligt længe.

søndag den 2. august 2009

Den Gamle By

Sidste indlæg kaldte jeg travle dage, det er måske lidt svært at se ud af den ene dag jeg fortalte om, men enough said, min ferie startede onsdag, og det var først søndag jeg slet ingenting skulle.

I lørdags var jeg i Den Gamle By med en flok... eh... tøser (de (+Tine) slår mig ihjel for at ha skrevet det), det var fantastisk hyggeligt. og jeg er meget taknemmelig over at ha fundet en flok der (næsten) vil følges med mig hele tiden.

Nu har jeg efterhånden snakket med nogle stykker, der fortæller om hvordan de startede med at blogge og så har mødt en masse (dejlige) mennesker, jeg har gjort det omvendt men er stadigvæk ufatteligt taknemmelig for at finde nye venner på den måde. Endvidere (også et fantastisk ord) er jeg meget glad for at de synes jeg er sjov og kun lidt sær, hvilket nok er fair nok eftersom de er præcis det samme.

Fokus tilbage på udflugten: det var fantastisk vejr og denne gang var det Klidmoster der havde husket solcreme og mig der fik ekstra tydelige t-shirt mærker... Jeg har sq aldrig håneretten særlig lang tid, og denne gang kun 1 uge...




Vi var også inde i Møntmester gården








Og rigtigt mange andre steder, men jeg er en klump til at få taget billeder, så udover de pinlige er det her hvad det bliver til ;-) Der var så mange detaljer jeg ikke har fået med og.... well det er altså bare sjovt at komme tilbage i tiden på den måde, at se de opstillede stuer og de der mikro senge de sov i, blandt andet :-)

Vi har aftalt en date til jul derinde også, oh my! hvor bliver det fint, suk, julen, så skal der flettes og mases marcipan.

lørdag den 1. august 2009

travle dage

Fredag havde jeg besøg af min lillebror og hans kæreste, de cyklede i 2½ time for at komme ud til mig, det kalder jeg altså dedikation, det var også kun derfor lod jeg dem også slappe af i 5 min. inden de kom ud og hjalp med maden ude i køkkenet.

Jeg ved der findes mennesker, der ikke kan holde ud at have folk til at hjælpe med i deres køkken, af den ene eller den anden årsag, det respekterer jeg fuldt ud. Sådan er jeg bare ikke hvilket resulterede i at halvdelen af maden på tallerknen har jeg ikke lavet, hmm. Well, det var super hyggeligt og jeg tror de kommer igen en anden gang...


De ovnstegte kartofler stod (er hun min svigerinde, når de 'kun' er kærester?) min brors kæreste for, de blev spicy, men gode, olie, salt, peber, paprika, cayenne peber, basilikum og oregano tror jeg hun sagde, vi lærte at gå uden om de rødeste...

Salaten lavede jeg, med kraftig inspiration fra Klidmoster, belugalinser vendt med hvidløg og olie, letkogte broccoli og hestebønner samt rødbeder bagt med olie og balsamico, feta gavmildt drysset ud over samt ristede græskarkerner.

Pestofrikadellerne var også mine (med Klidmoster som inspirator), de var gode! hakket kalv/svin, æg, halvt hvedemel og kartoffelmel, havregryn, mælk, masser af peber, salt og pesto med rund hånd.

Min bror stod for tzatziki'en, den blev god, meget... eh... stærk! Jeg ved sq ikke hvad der er med de 2... nå, det var et fabelagtigt måltid, jeg varmt kan anbefale.

I anledningen af at min stærke bror (lad være med at fortælle ham jeg har sagt det) var på besøg fik han også lov til at bære det 'nye' køleskab jeg har fået, op.

Weee!

Bunken af kasser er konstant på billederne...

Det tidligere (lillebitte!) køleskab


Mit dejlige nye store køleskab!

Ved I hvad? jeg kan ha en bøtte græsk yoghurt til at stå i det uden at tage den ene hylde ud!
Det er altså fantastisk.

torsdag den 30. juli 2009

årh...

Har lige haft besøg af en lille pige, og hendes forældre. Ja altså hun var 1½ og hysterisk fordi hun næsten kan gå selv, har givet al min frugt trykmærker, kan spise ufattelige mængder kager og har som følge af det smurt chokolade ud over de fleste af mine puder og jeg har rigtig mange puder, så er dét sagt.

Hun var så søøøød! Både når hun smilede og jeg skulle holde hende i hænderne så hun kunne gå, når vi legede kast-sutten-over-i-en-nullermand-og-tag-den-i-munden-bagefter, da hun fandt ting under mit bord som jeg ikke fortæller nogen om hvornår jeg tabte, når jeg gav svingture og hun grinede og grinede...

(mig) Hej, Jeg hedder Pernille.
(resten af forsamlingen svarer i kor) Hej Pernille.
(mig) og jeg er skruk...

pisosse...

tirsdag den 28. juli 2009

dumt

Nå, så kan jeg jo lige fortælle om de glade ting der er sket i dag.

Imorges opdagede jeg røde pletter på min ene arm, fred være med det, jeg regnede sådan set med det var en myggehær, der kun havde angrebet min højre underarm, det skal de da ha lov til... skarn!

Nå, men her til aften synes jeg da godt nok min arm gør lidt mere ondt, men pyt med det, jeg har gang i en del ting i køkkenet og regner med at det bare er overanstrengelse. Kommer så til at kigge på nævnte arm, hmm blæner i de røde pletter? Den er øm, det strækker i huden når jeg bevæger hånden?

Billeder, anyone? som om I slipper uanset hvad I siger ;-)

Hele armen, ej okay, det ser måske ikke så slemt ud, men det svier og kløer, argh!


Og så får I også lige et nærbillede af blænerne, så flink er jeg nemlig

Jeg havde en ide om hvad det var inden jeg ringede til vagtlægen... jeg havde jo luget i søndags... skarntyde... det var dumt...
så nu har jeg noget der minder om bjørnekloeksem på højre underarm og noget øh, steroidecreme(?) der venter på mig nede på apoteket...

Men det værste der er sket i dag, er at jeg ikke må skrive kommentarer på facebook mere, jeg har skrevet for mange!

Jeg tror bare jeg går i seng...



Efter jeg har fået en kop te, men en nybagt biscotti til.
Al ære og værdighed i den sammenhæng går til Anarkisten, jeg har ikke prøvet at lave biscotti før, men det var ret nemt og dammit de smager godt! rigtig fin balance mellem sødt, vanilie og citron.


Så nu vil jeg bare nyde min uges ferie, jeg synes faktisk jeg fortjener den ;-)

søndag den 26. juli 2009

til Vikingetræf på Moesgård

Jeg var jo afsted til Vikingtræf i lørdags, i glad forventning om at finde lækre mænd i skind og ting til salg jeg kunne se på med fingrene.

Well, der var nogle fine ting at kigge på, men ikke et eneste anstændigt flettet skæg noget sted, skuffende...

Jeg har ikke andet at sige, jeg købte sæbe med morgenfrue i, jeg glæder mig til at snuse til det og jeg håber det er det rigtige, for jeg er ikke specielt stærk i tysk..

Lidt stemningsbilleder.

Jeg synes altid det er fedt når der er gjort lidt ekstra ud af de kedelige hverdagsting, og den der drage er da en fin detalje


Klik billedet større, jeg er vild med den stol, jeg synes jeg har set den før dog... nu har jeg i hvert fald billedmateriale hvis jeg støder på den igen

Jeg forsøgte at få et godt billede af en ikke-SÅ-grim viking, men eh, well guiden stillede sig i vejen (fjols)

Næh se! fine træer på vej tilbage til Moesgård, jeg skulle nok ha vendt kameraet den anden vej... well, det går nok, jeg må prøve igen en anden gang