fredag den 27. november 2009

noget om eventyr helte

Okay, jeg har indset noget.

Første del af indsigten:
Jeg bryder mig virkeligt ikke om de bøger hvor helt(ind)en er pinlig, bliver til grin, you name it - I don't like it. Det ok når de fejler og bliver bedre, men jeg kan virkeligt ikke li når de bliver til grin, jeg kan finde på at springe den del af en bogen/filmen what ever over bare for at undgå den tåkrummende pinlighed.

Nå, indtil nu har jeg egentligt troet at jeg så holdt mest af den anden slags helte. Dem der på sekundet forstår deres opgave, hvad de skal gøre, hvorfor og hvordan. De rigtige helte. Dem uden tvivl, dem der aldrig var pinlige, born-to-do-it heltene.

Jeg er kommet i tvivl.

Jeg synes faktisk de rigtige helte er skide kedelige. De blir aldrig fulde, kommer til at vælte efter en lækker mand/kvinde og dermed glemme hvad de skal. Deres (fanfare) hellige mission, for at redde verden fra død, ødelæggelse, ultimativ ondskab, tripoder, dæmoner blah blah blah. Næh, må jeg be om en anden slags helt, en menneske helt! Èn af dem der begår fejl, men blir sejere, som tager tid om at finde sig selv og sin mission. Det andet er sq da for useriøst. Hvad sker der for ikke at stille spørgsmål ved sin rolle, opgave og (fanfare) skæbne? Det er sq da ikke ret helteagtigt i virkeligheden... Det er da mere sådan lidt taber agtigt... sådan lidt desperat for at andre bestemmer hvad rollen i verden skal være.

Jojo, man kan selvfølgeligt argumentere for at hvis man er en rigtig helt, så er det bare ens skæbne, ingen grund til at gruble og stritte imod, så er det bare rigtigt i bund og grund af sjælen.
I don't buy it. Sorry, nixen bixen. Og det er jo ikke engang en god historie, hvor er udfordringen, kampen når helten er perfekt fra starten?

Nope, jeg holder mig til den menneskelige helt, bedre historier og bedre muligheder for indlevelse. Det har jeg lært om mig selv i dag og i løbet af de sidste par måneder.


Al tolkning etc. må stå for læserens egen regning, jeg nægter. Det ville være for let.

3 kommentarer:

  1. Du er sgu en skøn hvinde :-)

    SvarSlet
  2. Jeg må indrømme, at jeg er mere til skurkene. Altså - hvis man nu snakker om bøger og film. Se bare Star Wars - ham Luke er da dybt kedelig!

    Nu er jeg ikke speciel meget til superhelte (af samme årsager som du nævner), men heltene fra Marvel plejer trods alt at have nogle af de menneskelige (og dermed intressante) sider, som du efterspørger. Prøv for eksempel at se Iron Man med Robert Downey Jr. - han er da lidt nuser i den rolle!

    SvarSlet
  3. hæhæ, I knows, men tak!

    Andrea, du har lidt ret, men skurkene er bare ofte, du ved... onde! Og det matcher mig bare ikke ret godt, jeg vil ha personlighed OG bare nogle få % mere godhed end ondskab.

    Du har ret med Iron Man, faktisk *rødmer* (men klædeligt)

    SvarSlet