møder, jojo

Jeg kan egentligt godt lide møder. Man sidder helt stille med sine egne tanker og kan skrive dem ned man synes og folk tror bare man er koncentreret og effektiv med noter og alting, lidt skod når de senere kommer og spørger om jeg har nogle noter om noget der blev diskuteret "eh... neeej, jeg har slet ikke noget om det emne" samtidigt med at jeg forsøger at bekæmpe trangen til at fløjte uskyldigt, det ødelægger enhver oprigtig benægtelse.

Nå men i dag kom jeg til at tænke på noget. I får det (praktisk talt) uredigeret. Here goes:

"Gu' ve' om ens hjerne kan eksplodere. Well hvis nu historien om Tycho Brahe er sand, så kan en blære eksplodere hvis man ikke får tisset, så måske kan ens hjerne eksplodere hvis man ikke kommer af med de affaldsstoffer der lagres i hjernen.

Bekymring, angst, eller... måske er det ikke affald for hvis man [tæller] dem med bør man også tage glæde og tilfredshed med...

Hvis vi nu siger: ikke de alt for stærke følelser, mister vi meget. Alt bliver gråt uden sort & hvidt. hvis vi ingen følelser har kan vi lige så godt lade være med at leve.

Måske ubalancerede følelser, for meget af én slags?

hvad er affald i hjernen? måske [er det] subjektivt. Det er det, der ikke gør noget godt/nytte/de overflødige rester."

Jep, sådan har jeg konstruktive møder - der sker meget mere end de andre aner og så fik jeg faktisk også lavet ok noter ;-)