Jeg kan tydeligt huske jeg sad ved min psykolog og stædigt postulerede at jeg ikke løj. "Jeg lyver aldrig" sagde jeg "Jeg fortæller bare versioner af sandheden".
Og dét var jo løgn.
Jeg lyver for mig selv, jeg lyver for mine venner, jeg lyver for mit arbejde. Alt sammen fordi jeg lever og tænker og sandheden ikke altid nødvendigvis er en god ting. Nogen gange tror jeg, jeg lyver for at overleve, for at komme igennem en dag, en uge, et år.
Men oprigtig talt: især når jeg lyver for mig selv, er det jo for at undgå sandheden og det er trods alt markant nemmere at komme nogen som helst steder videre, når udgangspunktet er sandheden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar