ren nostalgi mm.

Jeg passer hus og fyr for mine forældre denne weekend, de tog afsted på weekendtur med nogle venner og jeg blev indkaldt.

Det passer mig faktisk ganske fint, det der med at blive tvunget ud af vante rammer og handlemønstre, det kan være aldeles afslappende og det betyder også at jeg har en bil! My god, hvilken frihed!

Jeg har ikke behov for en bil i min hverdag, men tænk engang, jeg kunne lige beslutte at jeg ville ud på tur i dag og en-to-tre ud i bilen og afsted. Det er sq lidt smartere end først at tjekke bus/tog for bare at finde ud af enten at der ikke går nogen eller at det tager 3 timer hver vej. Christ et cirkus altså.

Okay, det var et sidespor. Det jeg i virkeligheden ville snakke om, er min barndom (kortvarigt) og min mor (kortvarigt) og min aftensmad (ikke helt så kortvarigt).

*rømmemig*

Når nu man er i det fædrende hus, og skal udvælge en tallerken til sin aftensmad (jo det er ikke nødvendigvis noget man bare lige gør, nå) og man så ser, ud af øjenkrogen, med nærmest en glorie om sig: glastallerkenerne. De halvgennemsigtige orange glastallerkner. Det er ren fryd og nostalgi til randen! Og 70'er, rigtig rigtig meget 70'er.

Okay, indrømmet; i virkeligheden er der kun én tallerken tilbage for min mor hadede dem, så de er langsomt forsvundet fra køkkenskabene. Meget langsomt for det er sq nogle solide sataner. Men der er én tilbage og den bar min aftensmad i dag.

*suk*

Jeg tror jeg spørger om jeg ikke må få den.