oh

Jeg har lige set den her fantastiske video hos Kapster2

Det her er en af de ting man er nødt til at dele for at komme af med igen - såeh, undskyld på forhånd.

at vide og at føle

Er der mon en grænse for hvor meget man kan vide?

Jeg synes jeg ved en foruroligende masse ting og jeg synes også at det ikke rigtigt hjælper eller gør nogen vild forskel.

Det er selvfølgeligt ikke rigtigt, det at jeg ved det, betyder også - i mit tilfælde i hvert fald - at jeg forstår det. Jeg ved hvorfor det er sådan og hvad jeg kan gøre.

Nogen gange er det bare som om mit hoved er ved at eksplodere af al den viden, for uanset hvad og hvor meget jeg ved, er det jo stadigvæk bare tanker. Selvom jeg forstår baggrunden og ved hvorfor jeg har det på en bestemt måde...

Alt det jeg ved er jo bare tanker og ord. Det siger ingenting om hvordan jeg føler mig, hvordan jeg har det.

Men dammit jeg ved en masse.

note to self

Note to self: næste gang jeg får den geniale ide at shoppe vinterstøvler - støvler! I ved de der dimser der går et stykke op om underbenet (de fås også i mere eller mindre slutty versioner hvor de går op over halvdelen af låret også, men sådan nogle ledte jeg ikke lige efter), ja I kender dem det ved jeg - så barber for himlens skyld ben først!

For det er jo ikke ligefrem fordi der er deciderede prøverum i en skoforretning - nixen bixen, værsgo at finde en ubehagelig taburet midt i lokalet, og det er eddermugme svært at være diskret når man nu prøver støvler, der ca. går op til knæet, med vinterpels og en udtalt lyst til at være privat om længde, farve og blotte eksistens af nævnte hår. Mine ankelsokker bliver vist aldrig sig selv igen efter jeg forsøgte at hive dem op over knæene, eller den ene af dem i hvert fald.

Men selvfølgelig hvis jeg ikke var taget afsted om formiddagen havde der måske heller ikke stået 3 ekspedienter udenom mig med spændte blikke...