Jeg har egentligt lovet at forklare det der løgne indlæg, men det blir ikke lige i dag, der er noget andet der går mig på.
Jeg kender en, I ved, en af dem der engang var en veninde, og nu er en bekendt og egentligt ok overfladisk bekendtskab, men hun er ikke min VENINDE. Jeg fortæller hende ikke hemmeligheder og jeg betror mig ved gud i himlen ikke til hende.
Nå, men hun har så en kæreste, totalt flink fyr, jeg kan virkelig godt lide ham bedre end jeg kan lide hende faktisk. Én eneste fucking gang om året har han en tradition med nogle venner, hvor de drikker, ryger cigarer og er mande-agtige. Fantastisk ide synes jeg. Problemet er bare at det synes hende her min... - eh... hende der jeg kender - ikke så hun modarbejder det med alt hvad hun kan: vrede, tårer, skyld. Indrømmet, jeg har min del af historien fra ham, men jeg har bare ikke svært ved at forestille mig det.
Han skulle afsted denne her weekend og da hun ikke har lyst til at sove alene har vi aftalt at der kommer nogen over og holder hende med selskab og sover der mens han ikke er der. Fint nok altså, imorges får jeg så en sms der siger at 'han er hjemme alligevel, så du behøver ikke blive og sove og jeg forklarer alt i aften'
Eh what? og jeg ved godt jeg overtolker, der er sikkert en virkelig god forklaring, men jeg tror ikke på det, jeg tror han har overgivet sig, er blevet hjemme fordi hun blev ved og ved og ved og det nager bare inde i mig og jeg tænker: men hvorfor? Hvorfor ikke bare lade ham tage afsted?
Nu kan det selvfølgelig også være han er den ledeste skørtejæger og har forhold til højre og venstre, jeg har bare virkelig svært ved at se det for mig. Jeg synes det er synd for hende, et eller andet sted, at hun ikke stoler på ham eller hvilke årsager hun nu har for ikke at lade ham tage afsted. For mig at se er det bare en unødvendig konfrontation og nogle bånd, der ikke er sunde i et forhold.
Han kunne jo selvfølgelig også bare tage afsted, ikke være underhund og en vatnisse. Jeg ved det ikke, det er jo deres forhold og der er masser af ting jeg ikke kender baggrunden for, men det virker bare så... uholdbart, som et tåbeligt forsøg på kontrol... Det virker bare virkeligt usundt.
Well, i aften får jeg jo at høre hvorfor, måske blev det bare aflyst?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er sådan en Denis Leary sketch, hvor hun fortæller at han har været gift i X antal år, og hemmeligheden er "stay the fuck away from each other - get separate bed rooms if you can".
SvarSletHusbonden og jeg praktiserer ikke det med separate soveværelser, men til gengæld sørger vi for at have hvor vores fritidsinteresse, og iøvrigt ikke sidde på hinanden. Da vi har 15. års bryllupsdag om lidt, og stadig kan lide hinanden (wauw!), kan jeg kun anbefale det som vejen frem.
Iøvrigt mener jeg at mænd SKAL have lov at være mænd ind imellem, og det praktiseres nu bedst sammen med andre mænd (og uden kvinder i nærheden)
Åh ha, det der er vidst et godt eksempel på de fleste af mine veninder!
SvarSletJeg bliver tit spurgt "Ej, lader du virkeligt Kristian tage i byen hver weekend hvis han vil det?".. Øh.. Ja... Hvad skulle jeg gøre ved det. Sige til ham han ik må.. Jeg er jo ik hans mor..
Herhjemme dyrker vi hver vores venner og interesser i det omfang vi selv lyster og så slapper vi af sammen og nyder hinanden når det passer ind..
Uh, totalt yndlingskæphest! Jeg vil sgu have MIN fred og det betyder, at jeg også lader ham (altså, i de perioder, hvor der er en ham, ikå) få fred til sine ting. Det er absolut sundt for forholdet at give plads. Og din øh...hende der du kender....hun ender sgu nok med en bitter kæreste, hvis hun blir ved med det der. Hvis hun overhovedet ender med en kæreste...
SvarSletBTW det mindede mig lige om Anne! http://omanne.blogspot.com/2009/11/ok-jeg-skal-nok-rabe-hvis-det-betyder.html
Hånden på hjertet! - Jeg har også været sådan en kontrollerende kost engang. Kunne ikke give slip og ikke lade ham gøre noget selv. Det var helt klart mig der havde problemer med at blive forladt. Ældre og klogere ved jeg nu hvor vigtigt det er at foretage sig ting hver for sig. Er spændt på at høre resten af historien!
SvarSletJamen, det er nemlig det jeg mener. Jeg var forbandet med en mand der aldrig gjorde noget kun for sig selv eller med hans venner, han mente det var unfair overfor mig. Ærlig talt: det var sq mere unfair ikke at gøre det, for det betyder jo at han et eller andet sted forventer det samme fra mig. Nej tak, sq. Jeg holder meget af ikke at dele alle dele af mit liv med én person.
SvarSlet@Malou, ja det er jo det. det er jo skide svært at give slip nogen gange...
Hun er misundelig! HUN vil VÆRE hans liv....det skal ingen andre få lov til...
SvarSletP.S.: Det er sådan man helt egenhændigt ødelægger et forhold....Og lur mig, om hun ikke spiller offer bagefter.
Jamen det er jo lige det! Men de har bare været sammen så længe nu... og jeg er sq bekymret for dem begge to på en eller anden måde.
SvarSletHmm....det lyder ikke sundt....
SvarSlet