bærrene i haven

Jeg kom ud forbi Huset-der-skal-sælges, på vej hjem i går og stak hovedet ind omkring, for at tømme postkassen og lure lidt på hvad der var i haven.

Her er høsten:

(Ork jeg elsker at kunne hente mad ude i haven! Det kunne være fedt at blive helt selvforsynende, sådan kunne jeg godt tænke mig at leve og arbejde...)

Helt derude vestpå og med de hindbærbuske vi havde er sæsonen næsten overstået, de fleste bær var overmodne, nogle modne (dem plukkede jeg) og nogle få stadigt umodne, men solbærrene! himmel! de er kæmpestore og smager fantastisk. Så nu har jeg bær, men ingen ide om hvad jeg skal bruge dem til...

Jeg overvejer bare at bruge dem som drys på morgenmaden sammen med den müsli jeg lavede tidligere på ugen:

(det her billede er stillet op KUN for jeres skyld, I må gerne sætte pris på de yndige kompositioner. (Ja okay jeg spiste det efter jeg havde taget billedet, og hva så?))

Måske vil jeg teste Kagekonens alsidige muffin opskrift igen, luksusmuffins, med en blanding af hindbær, solbær og ribs? okay måske kun hindbær og solbær, jeg har en forhistorie, med øh... friske ribsmuffins, tror jeg de blev defineret som.


Anywho, kl blev over 20 inden jeg kom hjem, slæbende på ufatteligt mange pakkenelliker i betragtning af jeg kun havde været væk hjemmefra lige over 1 døgn, jeg var TRÆT af at slæbe på ting der ikke ville blive hængende på min skuldre alligevel...
Vel ankommet foran min dør (der var kommet kasser, wee!) sukker jeg dyyybt, læsser af og går ind, tager rygsækkene med ind og tager poser med ind og tager kasser med ind, smækker døren, ser mig omkring i bombekrateret og tænker: åh gud, jeg burde rydde op, lidt senere: fuck, jeg kan ikke se køkkenbordet længere! og jeg skal f**king fileme også ha lavet aftensmad! Man kan heldigvis altid udskyde at vaske op, ellers var jeg endt som et vrag på gulvet.

Imorges, skulle jeg til at afsted og kigger mig rundt efter nøglerne til døren, hmm de ligger ikke på bogen hvor de plejer, ikke under papirerne på bordet som de nogen gange plejer, what the fuck? jeg er sent på den i forvejen! En grusom mistanke sniger sig ind i mit sind: jeg åbner døren ud til gangen, næh! der hænger nøglerne lisså fint, udenpå døren, hvor de har hængt de sidste 12 timer... så smart er jeg nemlig...