det man spiser

Det her emne kommer jeg til at vende tilbage til, og det er ikke for at være hellig, ej heller (fedt udtryk) for at være bedrevidende eller irriterende generelt, det er bare et spændende emne, der interesserer mig.

Jeg har været kernesund, altså sådan rigtig kernesund, ingen sukker, ingen mælk, ingen gluten i well omkring ½ år, og det med mælken og sukkeret varede ved længere endnu. Okay jeg blev aldrig 100 % kernesund, men 95% i hvert fald, og oprigtigt talt: jeg fik det bedre efter jeg skiftede kosten totalt ud, mere overskud, pænere hud. Det blev en vane at sige nej til tilfældig kage, jeg blev bedre til at bage glutenfrit brød og alt var godt. (fortsættelse følger længere nede, tror jeg nok)

Det jeg synes bedst om ved den kernesunde tanke er at der reelt set ikke er noget af det ovenstående der er forbudt, for mig satte det bare utroligt meget fokus på at det vi spiser er det vores krop BRUGER, hvad vi end fodrer den med er det, det den bygger celler etc. videre med... Det handler om at netop fordi det vi spiser er det vores krop bruger, bør man være mere fokuseret på om noget af det er noget man ikke kan tåle...

Anywho, det her skal ikke handle om Den Kernesunde Livsstil (mere) jeg vil bare lige runde af på min cliffhanger ovenfor. For undertegnede tror jeg at den pludselige fokus på MIG og hvordan jeg havde det - hele den positive opmærksomhed jeg pludselig gav mig selv var en fantastisk psykisk boost og derfor fik min krop det også bedre...

Det er min tolkning i hvert fald, for jeg er færdig med at skære så meget væk fra min personlige kostpyramide, jeg holder for meget af kager og godt brød, jeg blev træt af at begrænse mig selv i et køkken, det var en sjov udfordring først, men det bliver sq træls i længden, desuden så smager en caucasian bare ikke godt med sjoamælk...

Kvalitets øko mad til folket!