overvejelser

Jeg har tænkt (jaja, haha)

Hvis jeg ikke vover at vise mig selv herude bliver det sq en tam afære, jeg ikke engang selv vil kendes ved, såeh...

Jeg står stadigvæk på tærsklen og er ikke helt sikker på om jeg har lyst til og tør tage det første skridt, jeg er heller ikke helt sikker på jeg ved hvilken vej jeg skal træde.

Det er lidt ligesom den anden aften, jeg tændte lyset samtidigt med jeg trådte ud på badeværelses gulvet, i det øjeblik hvor min fod rammer gulvet, tænder lyset og jeg kan se en edderkop løbe ufatteligt stærk ind i min fod. (skrig, hyl, hoppen på et ben, levende billeder af hvordan edderkoppen med 100 % sikkerhed er på vej op i mit bukseben)

Dét har jeg ikke lyst til sker igen.


Anywho, det jeg vil sige er: verden er et stort og farligt sted og du kan aldrig vide dig sikker, men hvis du ikke flytter dig finder man jo aldrig ud af om det er det eneste der findes derude... måske findes Shangri La (osse bedre kendt som Sangria) et sted derude, et sted hvor du klistret løber afsted i mælk, honning og kapsler (name that!) henover blomsterengen til den/det du véd vil ændre alting. (spiller på violin)

fuck'o'rama hvor er jeg poetisk og filosofisk idag...