tænketanker, wie immer

I løbet af de sidste par måneder, hvor arbejde og vinter har slugt alt det overskud jeg ikke havde, har en vis form for indsigt også sneget sig med. Noget med årsag og virkning og accept.

Det er ikke sikkert jeg nogensinde taber de der 30 kg jeg burde, for at mit bmi ser pænt ud.

Så kan man snakke om at give op og mange andre ting i den henseende, men for mig er det en indsigt der meget mere handler om at jeg ikke skal gå og vente på det. Ikke lade være med at købe bukser fordi: "jeg taber mig jo lige om lidt, det ville være spild af penge".

Jeg gider ikke mere af det. Jeg vil løbe ture fordi jeg har lyst, ikke fordi jeg skal tabe mig. Jeg vil spise god mad af råvarer, ikke æde og under ingen omstændigheder få dårlig samvittighed over hvad jeg spiser.

Jeg vil faktisk hellere leve mit liv og være mig end at slå mig selv oveni hovedet, med ting der ikke bidrager til et bedre liv for mig.

That's all.