fredag den 26. marts 2010

også et menneskedyr

I dag sagde jeg:

"Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide mænd. Jeg stoler bare ikke på jer"

Det må virkelig give point til min situationsfornemmelse, at det var på arbejde og til min leder. Han grinede bare og spurgte hvad jeg mente. Det gled jeg fint af på ved at lave min imitation af Godzilla og snakke om hende (den lækre) fra en anden afdeling der dyrker strip fitness i fritiden.

I virkeligheden handler det jo ikke om mænd, jeg kunne lige så godt ha sagt: "Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan lide mennesker. Jeg stoler bare ikke på dem"

Facts fra min side af verden:
Jeg holder meget af mennesker og jeg elsker at lære mere
Vi kan være uberegnelige dyr, og den del holder jeg ikke så meget af

tirsdag den 16. marts 2010

indtryk

Der er en virkelig fin grænse mellem at være et metalhoved med langt hår og så at ligne et medlem af Kelly Family.

Forsangeren i det første band var vist lige blevet klippet.... det lignede det lange hårs svar på fantomsmerter, når han kastede med hovedet som om der ville være noget der fulgte efter. Til sidst stod han bare og virrede med hovedet.

Det er et absolut no-go for et dødsmetal band at synkron headbange. Det ligner metallens svar på et boybands dansetrin, just don't go there.

Øl er godt.

mandag den 15. marts 2010

kontrast fordi det er det jeg er

I aften, mine damer (og herrer???)

Det var stort i går og det bliver stort i aften.
Jeg dyrker forskellige sider af mig selv de her dage, så i går henkogte jeg pærer og i aften skal jeg til dødsmetal koncert.

Jeg kan mærke hvordan der pibler små bække af uforfalsket glæde og lethed gennem min krop (okay solen hjælper nok også lidt). Det er ligesom om hele mit liv skal til at begynde og det er jo lidt fjollet, for jeg kender godt den her forventningsfølelse, det er jo ikke første gang den har været forbi, men det er sådan set lige meget. Jeg suger den ind og nyder hver lille del af den, hver gang.

Jeg vil godt indrømme noget i øvrigt, jeg synes det er for fjollet det der med at man skal klæde sig i - og udpræget være - sort i sort fordi man måske lytter til lidt metal. Så det gør jeg ikke så meget i, men i aften... Jeg tager en sort bluse på, okay t-shirt, og det kradser lidt mod min hjerne et eller andet sted, for jeg er jo ikke sort i sort, jeg har masser af farver! Men jeg gør det.... inkl. noget sort omkring øjnene, bare fordi. Det eneste jeg mangler er at finde ud af HVOR farvestrålende mine smykker kan blive til det outfit (hint: meget).

Tanker, der her bliver en note til sidste post: Jeg ved for meget til at være en pige. Jeg synes kvinde rummer mere, end det jeg føler jeg er.

fredag den 12. marts 2010

damer, piger og kvinder

Hvor går grænsen egentligt mellem piger, damer, kvinder etc?

Jeg kan godt se det på et tidspunkt måske virker krampagtigt at blive ved med at kalde sig selv for 'pige', men 'kvinde'...

Det virker bare så bombastisk og eh... jo, det mener jeg faktisk: ultra feministisk på en meget højtravende måde. Når jeg føler mig stærk er jeg kvinde, men sådan til dagligt? det er altså ikke den første betegnelse jeg kommer på.

Og 'dame', det er sådan noget mødre bruger når de vil ha deres børn til at gøre noget, men ikke vil klistre hverken 'pige' eller 'kvinde' på personen. "lad lige damen komme forbi"

Så jeg ved det ikke, og jeg synes jeg mangler noget at kalde mig selv. Brugte pige den anden dag, men det lyder sq bare forkert efterhånden...

Jeg tænker også at den dag jeg bruger kvinde, er dagen inden jeg tager på Femølejr og laver kussetryk*. Den dag jeg holder op med at lege bliver jeg en dame, jeg bruger det om mig selv nu hvis jeg har opført mig virkeligt fjollet eller umodent, så det er mest for at skabe kontrast. Dammit, jeg vil aldrig holde op med at lege!

Men jeg mangler stadig at finde ud af hvad jeg er... som betegnelse. Er det ligeså svært for mænd?


*der er ingenting i vejen med hverken Femølejr eller kussetryk og jeg dømmer ikke, jeg formulerer bare min forståelse. og har måske et hemmeligt ønske om at tage på ølejr.


torsdag den 4. marts 2010

noget om ben og balance

Okay, det her indlæg er lidt langt ude. Jeg indrømmer med det samme. Jeg spurgte hesten om det, men hun svarede sq ikke, what gives?

Nåmenaltså, det jeg kom til at tænke på: er det bedre at have fire ben end to når man snubler eller mister balancen? Jeg mener, når for eksempel en hest mister fodfæstet med én hov, så har den jo stadigvæk 3 andre at genvinde det med, men så tænker jeg, at det måske er svært at holde styr på fire ben og at det måske opvejer fordelen ved at ramme jorden fire steder...

Omvendt har mennesker jo kun 2 ben og når vi mister balancen med et ben er der ikke så mange muligheder for at redde situationen med det andet, men vi har jo så selvfølgelig resten af kroppen og i særdeleshed armene til at hjælpe...

Nå... Jeg kom til at tænke på det, kunne ikke ræsonnere mig frem til et svar og hesten var som sagt slet ikke nogen hjælp.

onsdag den 3. marts 2010

ordenes kvalitet

Jeg kom lige til at tænke en tanke om hvordan verden hænger sammen i forhold til det vi siger og kvaliteten af det.

Jeg mener, hvad nu hvis man kun har x antal guldkorn at slynge ud i løbet af en dag? Et lille lager af de der sætninger og ord der er så super rammende, sjove, kloge, indsigtsfulde, what not. Et nøje afmålt antal, der kan fordeles frit.

Hvis man så er lissom jeg, så blir det sq skrabet tyndt det smør, og jeg tænker at så må det virkeligt være udmattende at lytte til mig. Hvis det er sådan det hænger sammen, misunder jeg lidt dem, der ikke taler så meget, men så næsten KUN taler guldkorn.

Jeg er dog blevet enig med mig selv om at det ikke nødvendigvis er sådan verden hænger sammen. Okay, i virkeligheden bliver jeg nødt til at tro på verden ikke hænger sådan sammen og hvornår er der i øvrigt nogensinde noget det er så simpelt? Nemlig, aldrig nogensinde.

Så min version bliver denne her: der er nogen mennesker (det er så f.eks. mig) der udvikler flere og flere guldkorn jo mere de snakker. Så jeg har ikke en afmålt dose guldkorn, nixen bixen. Jeg har et avlsprogram.

En farm af ord og tanker der bare bliver bedre og flere af jo mere jeg bruger dem, yessir. Sådan ser min verden ud.

mandag den 1. marts 2010

begejstret Buzz

Jeg er faktisk ret begejstret over at man i Googles Buzz, kan 'Drop begejstring' hvis man ikke synes godt om noget længere.

Det er vist også det eneste jeg er begejstret over i den forbindelse.