Nogengange når jeg sidder til en workshop, især den som jeg er igang med nu, har jeg en fornemmelse af at jeg er den eneste der ved og husker det hele og alle de andre diskuterer og siger de samme ting som de har sagt 1000 gange før.
Sådan er det selvfølgeligt ikke, de er specialisterne og jeg er den der lytter, men den der fornemmelse af at vade rundt i dynd, den har jeg fået engang imellem, det er lissom om vi ikke kommer ud af stedet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jeg tror du har ret i din iagttagelse Pernille. Sådan føler jeg det også tit når jeg sidder til møde. Så sidder jeg der og krummer tæer og tænker: "Det her snakkede vi sgu da også om på sidste møde"... Nogen gange tror jeg man går i rundkreds, fordi det faktisk er enormt svært at sidde stille og være nærværende ret længe ad gangen.
SvarSletJeg husker det levende.... Men sker den slags ikke også fordi, ordstyreren ikke styrer noget som helst?
SvarSletjep, måske også fordi der ikke er sket så meget siden sidste møde og når ordstyreren samtidigt ikke har været med på de tidligere møder - der bliver bare meget gentagen af ord, beslutninger og den der fornemmelse af at ting kører i ring argh!
SvarSletI hate it when it happens. Har også tit oplevet det... hallooooo lad os dog komme videre!! - og læs referatet fra sidste møde. ;-)
SvarSletpræcis! det der med overlevering af viden og generel udvikling går lissom i stå hvis ingen interesserer sig for det arbejde der allerede er lavet.
SvarSletMåske burde folk - inkl. ordstyreren - læse referatet fra sidste møde! :D
SvarSletarjh Karin, det ville sq da være for meget at forvente 8-)
SvarSlet