6 timer! det var lige min arbejdsdag der forsvandt der OG alle muligheder for at få skrevet indlægget færdig, my god! (nej nej, jeg skriver aaaaaldrig blog indlæg på arbejdet)
Men frygt ej, for lige knap en uge forsinket får I historien om 'Kålormen, først var den der og så var den der ikke'
*andægtig stilhed*
Jeg hentede glad og fro (i dag betyder det ikke dum) et broccolihoved ude ved mine forældre, det smed jeg i køleskabet og så gik der nogle dage.
(Der er nu gået nogle dage) Jeg tog broccolien ud, med den lumske tanke at skære det i stykker til en tærte, men se! en lille (okay ret stor) forfrossen kålorm, den var helt stille og når man rørte ved den reagerede den meget langsomt.
Nej, jeg ved ikke hvorfor det er så blegt, men det smagte godt*rødme*
Jeg syntes det var så synd for ormen at den var så kold og alting at jeg lod broccolien ligge ude på køkkenbordet så den kunne få lidt at spise og så ville jeg sætte den ud dagen efter.
But behold! da jeg dagen efter skar broccolien i stykker, ingen kålorm!
Jeg tyggede meget forsigtigt den dag, vendte og drejede hver eneste stykke broccoli inden jeg satte tænderne i det...Jeg har endnu ikke fundet den lille fyr...
Og så lige et lille stemningsbillede fra mit køkkenvindue engang i sidste uge - der er huse og vand under tågen, men det ligner bare et hav der har skyllet op over alting.
Mystisk......................................
SvarSletÅh, har du udsigt over fjorden - hvor fint :-)
SvarSletDen lille fyr er kravlen ned under gulvbrædderne. Her ligger den i dvale et stykke tid inden den forvandler sig til en stor og fin sommerfugl. Eller muterer og bliver et farligt monster :-)
Gys! Et monster. Fed udsigt du holder dig under de rette forudsætninger;)
SvarSletJeg er voldsomt imponeret over, at du spiste broccolien...det havde jeg ikke gjort, hvis jeg ikke havde fundet ormen. Men jeg havde også ladet den få varmen! Det er det, jeg siger, Pernille, du er sådan et godt barn :)
SvarSletFlot udsigt med tågen. I love.
aja jeg kogte den jo først og der var sq heller ikke fordi liget af en lille orm svømmede ovenpå i kogevandet... næh, Malou har sq nok ret, den ligger et sted og venter, måske ved den ikke engang selv hvad den bliver til! hvis den havde skuldre ville der sidde en fra hver side og hviske den i de ører den vist heller ikke har. Det ER meget mystisk...
SvarSletDet var en fantastisk udsigt den morgen, helt uvirkeligt på en måde