spekulationer

Jeg har spekuleret lidt, okay jeg har spekuleret rigtig meget, over den her sygdomsting.

Jeg kan ikke få det til at passe... det er ligesom om min krop ikke har gjort en indsats for at bekæmpe den... ikke som den plejer, min krop plejer at være aldeles afrettet når det kommer til sygdom. Syg 1 dag, sløj ½ dag, rask -ikke så mange dikkedarer, bare fremad.
Men ikke denne gang, nix, jeg har det nogenlunde lige så skidt som sidste tirsdag da det startede, ikke ret meget bedre, dog med lidt ekstra problem områder, bare for at krydre lidt, det skulle jo nødigt blive trivielt.
Men jeg har ikke feber og i min verden er man altså primært syg når man har feber... det er muligvis ikke rigtigt men sådan ser verden ud inde i mit hoved. Så ingen feber, jævnt sygdomsniveau uden synlig bedring... ikke dødssyg, men bare lidt for syg til at for store armbevægelser eller bevægelse i det hele taget er tilrådeligt...

Det jeg i virkeligheden svæver om og tænker over er om det er en slags fysisk reaktion, på tidligere tider... Jeg har brugt det meste af mit liv på at tage mig af alle andre end mig selv, det har altid været en simpel vurdering af værd, nytte og behov.
Jeg spekulerer på om det der sker nu er en reaktion på at jeg er kommet længere frem i mit eget sind... at jeg er kommet til den chokerende konklusion at det jeg mener og føler også betyder noget... om min krop nu kommer frem med alle de små infektioner og dårligdomme jeg aldrig har haft tid til før...

Jeg ved det ikke, måske leder jeg bare efter en grund til at jeg er fanget på ubestemt tid i min lejlighed...

ufatteligt meget tid

Der vil altid være ting man fortryder, ting man ville ha gjort anderledes når man tænker tilbage - og jeg dropper det upersonlige 'man' lige nu - rigtig rigtig mange ting, og jeg har brugt lang tid på at spekulere og få en knugende fornemmelse i maven når jeg gjorde det... Jeg tror jeg vil bryde den vane ;-)

Der kommer ikke noget godt ud af 'hvis-nu'

Jeg har brugt ufatteligt meget tid på at være bange, bange for mig selv, mine meninger, hvordan det jeg siger påvirker andre, hvordan andre ser mig, hvordan mine meninger påvirker andre bare fortsæt strømmen af mulige emner, de er uendelige!
Og de stopper jo aldrig, det er ikke en tanke man kan tænke til ende og så er det slut, nix, det fortsætter og fortsætter. Som en klog person sagde: det er opslidende, jeg tilføjer udmattende og invaliderende i den sociale omgang.

Det er jo urimeligt meget tid der er gået med overvejelser, spekulationer, tolkninger, fortrydelse og så vidt jeg kan vurdere er mit brugbare output aldeles begrænset, for ikke at sige ikke-eksisterende

(Griner lidt) Jeg stopper med at skrive mere om det i denne omgang og jeg starter med at stoppe den negative tanke spiral, der har kørt uafbrudt, ufatteligt længe.