Jeg kom lige til at tænke en tanke om hvordan verden hænger sammen i forhold til det vi siger og kvaliteten af det.
Jeg mener, hvad nu hvis man kun har x antal guldkorn at slynge ud i løbet af en dag? Et lille lager af de der sætninger og ord der er så super rammende, sjove, kloge, indsigtsfulde, what not. Et nøje afmålt antal, der kan fordeles frit.
Hvis man så er lissom jeg, så blir det sq skrabet tyndt det smør, og jeg tænker at så må det virkeligt være udmattende at lytte til mig. Hvis det er sådan det hænger sammen, misunder jeg lidt dem, der ikke taler så meget, men så næsten KUN taler guldkorn.
Jeg er dog blevet enig med mig selv om at det ikke nødvendigvis er sådan verden hænger sammen. Okay, i virkeligheden bliver jeg nødt til at tro på verden ikke hænger sådan sammen og hvornår er der i øvrigt nogensinde noget det er så simpelt? Nemlig, aldrig nogensinde.
Så min version bliver denne her: der er nogen mennesker (det er så f.eks. mig) der udvikler flere og flere guldkorn jo mere de snakker. Så jeg har ikke en afmålt dose guldkorn, nixen bixen. Jeg har et avlsprogram.
En farm af ord og tanker der bare bliver bedre og flere af jo mere jeg bruger dem, yessir. Sådan ser min verden ud.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Er du en tale-tænker? Altså sådan en der tænker bedst imens du taler? Det "larmer" selvfølgelig lidt, men så er der jo en årsag ;-)
SvarSletUh! Det tror jeg faktisk godt jeg kan bruge, dels som argument dels som selvindsigt. Sweet!
SvarSletHar i dette øjeblik, opdaget at jeg er "tale-tænker"....og en larmende een af slagsen!
SvarSletBestemt ikke nødvendigvis en dårlig ting. Velkommen!
SvarSletSelvom det til tider kan være svært at følge med, så er det noget af det, du er afholdt for :)
SvarSletårh! det var totalt sødt sagt Ibs :-D
SvarSletLidt glad for min teori vinder indpas