Jeg kan godt se det på et tidspunkt måske virker krampagtigt at blive ved med at kalde sig selv for 'pige', men 'kvinde'...
Det virker bare så bombastisk og eh... jo, det mener jeg faktisk: ultra feministisk på en meget højtravende måde. Når jeg føler mig stærk er jeg kvinde, men sådan til dagligt? det er altså ikke den første betegnelse jeg kommer på.
Og 'dame', det er sådan noget mødre bruger når de vil ha deres børn til at gøre noget, men ikke vil klistre hverken 'pige' eller 'kvinde' på personen. "lad lige damen komme forbi"
Så jeg ved det ikke, og jeg synes jeg mangler noget at kalde mig selv. Brugte pige den anden dag, men det lyder sq bare forkert efterhånden...
Jeg tænker også at den dag jeg bruger kvinde, er dagen inden jeg tager på Femølejr og laver kussetryk*. Den dag jeg holder op med at lege bliver jeg en dame, jeg bruger det om mig selv nu hvis jeg har opført mig virkeligt fjollet eller umodent, så det er mest for at skabe kontrast. Dammit, jeg vil aldrig holde op med at lege!
Men jeg mangler stadig at finde ud af hvad jeg er... som betegnelse. Er det ligeså svært for mænd?
*der er ingenting i vejen med hverken Femølejr eller kussetryk og jeg dømmer ikke, jeg formulerer bare min forståelse. og har måske et hemmeligt ønske om at tage på ølejr.
Uha ja, det er nogle begreber som er svære at håndtere. Jeg ved bare, at det stadig skærrer HEEEEELT VILLLLLDT i mine ører, netop når en mor siger til sit barn: "Gå hen til damen og spørg om..." Jeg føler mig ABSOLUT ikke som en dame - jeg, et legebarn. Gyyyyys.
SvarSletNå men jeg har ikke nogen løsning, andet end at det er ret svært.... ahem.
Præcis, og så er det jeg bliver lidt lost når jeg skal udtale mig.
SvarSlet'hunner' er sq også så koldt