tirsdag den 22. februar 2011

tænketanker, wie immer

I løbet af de sidste par måneder, hvor arbejde og vinter har slugt alt det overskud jeg ikke havde, har en vis form for indsigt også sneget sig med. Noget med årsag og virkning og accept.

Det er ikke sikkert jeg nogensinde taber de der 30 kg jeg burde, for at mit bmi ser pænt ud.

Så kan man snakke om at give op og mange andre ting i den henseende, men for mig er det en indsigt der meget mere handler om at jeg ikke skal gå og vente på det. Ikke lade være med at købe bukser fordi: "jeg taber mig jo lige om lidt, det ville være spild af penge".

Jeg gider ikke mere af det. Jeg vil løbe ture fordi jeg har lyst, ikke fordi jeg skal tabe mig. Jeg vil spise god mad af råvarer, ikke æde og under ingen omstændigheder få dårlig samvittighed over hvad jeg spiser.

Jeg vil faktisk hellere leve mit liv og være mig end at slå mig selv oveni hovedet, med ting der ikke bidrager til et bedre liv for mig.

That's all.

tirsdag den 25. januar 2011

ved sq ikke lige helt

Jeg burde helt bestemt egentligt samle input sammen til en gut i Tyskland, så jeg kan få svar på mine spørgsmål, men jeg har lige noget der er vigtigere (for mig, that is, nok ikke min arbejdsplads).

Jeg har brug for noget hjælp og andres vinkel.

I min oprydning og nedpakning stødte jeg også på et billede af mig og eks'en fra vores første nytårsaften sammen. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om jeg skal smide det ud eller beholde det...
Det er det eneste 'pæne' billede jeg har af os, muligvis også det eneste af os sammen, men altså... han er jo eks så hvorfor beholde det? På den anden side... jeg ved sq ikke, det virker også forkert at smide det ud.

Jeg er ikke helt afklaret i hvorfor jeg skulle beholde det, men det er helt ærligt det jeg svinger til...

mandag den 24. januar 2011

skide klog i dag

Kom til at tænke på noget.

Jeg har været ved at pakke min lejlighed ned i anledning af forestående flytning op i KDs lejlighed. Her i parentes bemærket er jeg rimelig glad for det ikke er mig der har det primære ansvar for at rydde op deroppe, kaos mand! Der er meget der skal ses igennem, sorteres og evt. smides ud når det ikke rigtig er blevet gjort i 10 år og samlergenet er udpræget.

Nåmenaltså, jeg fandt nogle pasbilleder af min eksmand, jeg pakkede dem faktisk bare ned i en flyttekasse med en eller anden ide om at lave en rituel afbrænding engang til sommer, men jeg kom til at tænke på i dag, at det faktisk bare var af gammel vane jeg tænkte det. Når jeg finder dem igen smider jeg dem sq da bare ud og de tidsskriftholdere jeg et eller andet sted også ser som hans, dem kan jeg da ligeså godt bare bruge selv. Al den der drama er jo totalt overflødig. Jeg er faktisk kommet videre og der er ikke nogen grund til at jeg hænger fast i ritualer eller den gamle offerrolle. Vi var begge bare mennesker og det gik sq ret dårligt da vi var sammen, punktum færdig. Vi lærte noget af det og skal den så ikke bare dø der?

fredag den 21. januar 2011

og sådan er der jo så meget

Ulempen ved aldrig at låse toiletdøren hjemme er primært at jeg konsekvent i mindst 10 sekunder når jeg går ind på et toilet på arbejde tilsyneladende tror den låser af sig selv. Man kan nå at få ret meget tøj af på 10 sekunder.

mandag den 8. november 2010

de små ting man pludseligt finder ud af

Jeg flyttede mit bestik op til kærestedyret i går aftes.

Min hyggelige hobby med at finde bestik med fint mønster på i genbrugsbutikker er ikke så sød når den er ved at forårsage nedbrud i bestikskuffen. Den knager sært hver gang jeg vil ha en kniv...

torsdag den 30. september 2010

mandag hele ugen

Jeg har haft den særeste fornemmelse hver gang jeg så i et spejl i dag, det var lissom om, at der var noget anderledes ved mig og jeg kunne sq ikke helt sætte fingeren på hvad det var.

Her for 3 kvarter siden, ser jeg mig så i spejlet (igen) og SER hvad det er jeg har prøvet at fatte hele dagen, jeg ligner Prins fucking Valiant med den længde og stil mit hår har nu!

Jeg har lige bestilt tid til at blive klippet i morgen.

fredag den 24. september 2010

jeg havde overvejet det så længe, men alligevel

Jeg har fået lavet en tatovering. Min første og jeg er meget glad for den. Kigger beundrende på den og aer den dagligt. Den symboliserer og skal huske mig på at selvom noget er simpelt i sig selv, så vil det altid hænge sammen med andre ting og på den måde være kompleks.

Under en uge efter jeg fik den lavet gik det op for mig, at det ved jeg jo faktisk godt. Det ved jeg jo faktisk helt vildt godt, det er jo nærmest min mantra at ingenting er simpelt, men altid hænger sammen med andre ting og derved er mere besværligt - undskyld udfordrende - end man tror fra starten.

I ca 2 sekunder var jeg paf og lidt sådan 'damn! den er jo for helvede kun PERMANENT, tøs! wtf to do now' så indså jeg at det stadigvæk er rigtigt, selvom det er noget jeg er fuldt bevidst om og i og med den viser det ene viser den også den anden side: nemlig at noget der er komplekst også bare består af enkeltdele der ofte er meget nemmere at overskue end helet. Og dét er måske meget godt for mig at huske, engang imellem (eller hele tiden).