årh...

Har lige haft besøg af en lille pige, og hendes forældre. Ja altså hun var 1½ og hysterisk fordi hun næsten kan gå selv, har givet al min frugt trykmærker, kan spise ufattelige mængder kager og har som følge af det smurt chokolade ud over de fleste af mine puder og jeg har rigtig mange puder, så er dét sagt.

Hun var så søøøød! Både når hun smilede og jeg skulle holde hende i hænderne så hun kunne gå, når vi legede kast-sutten-over-i-en-nullermand-og-tag-den-i-munden-bagefter, da hun fandt ting under mit bord som jeg ikke fortæller nogen om hvornår jeg tabte, når jeg gav svingture og hun grinede og grinede...

(mig) Hej, Jeg hedder Pernille.
(resten af forsamlingen svarer i kor) Hej Pernille.
(mig) og jeg er skruk...

pisosse...

dumt

Nå, så kan jeg jo lige fortælle om de glade ting der er sket i dag.

Imorges opdagede jeg røde pletter på min ene arm, fred være med det, jeg regnede sådan set med det var en myggehær, der kun havde angrebet min højre underarm, det skal de da ha lov til... skarn!

Nå, men her til aften synes jeg da godt nok min arm gør lidt mere ondt, men pyt med det, jeg har gang i en del ting i køkkenet og regner med at det bare er overanstrengelse. Kommer så til at kigge på nævnte arm, hmm blæner i de røde pletter? Den er øm, det strækker i huden når jeg bevæger hånden?

Billeder, anyone? som om I slipper uanset hvad I siger ;-)

Hele armen, ej okay, det ser måske ikke så slemt ud, men det svier og kløer, argh!

Og så får I også lige et nærbillede af blænerne, så flink er jeg nemlig

Jeg havde en ide om hvad det var inden jeg ringede til vagtlægen... jeg havde jo luget i søndags... skarntyde... det var dumt...
så nu har jeg noget der minder om bjørnekloeksem på højre underarm og noget øh, steroidecreme(?) der venter på mig nede på apoteket...

Men det værste der er sket i dag, er at jeg ikke må skrive kommentarer på facebook mere, jeg har skrevet for mange!

Jeg tror bare jeg går i seng...



Efter jeg har fået en kop te, men en nybagt biscotti til.
Al ære og værdighed i den sammenhæng går til Anarkisten, jeg har ikke prøvet at lave biscotti før, men det var ret nemt og dammit de smager godt! rigtig fin balance mellem sødt, vanilie og citron.


Så nu vil jeg bare nyde min uges ferie, jeg synes faktisk jeg fortjener den ;-)

til Vikingetræf på Moesgård

Jeg var jo afsted til Vikingtræf i lørdags, i glad forventning om at finde lækre mænd i skind og ting til salg jeg kunne se på med fingrene.

Well, der var nogle fine ting at kigge på, men ikke et eneste anstændigt flettet skæg noget sted, skuffende...

Jeg har ikke andet at sige, jeg købte sæbe med morgenfrue i, jeg glæder mig til at snuse til det og jeg håber det er det rigtige, for jeg er ikke specielt stærk i tysk..

Lidt stemningsbilleder.

Jeg synes altid det er fedt når der er gjort lidt ekstra ud af de kedelige hverdagsting, og den der drage er da en fin detalje


Klik billedet større, jeg er vild med den stol, jeg synes jeg har set den før dog... nu har jeg i hvert fald billedmateriale hvis jeg støder på den igen

Jeg forsøgte at få et godt billede af en ikke-SÅ-grim viking, men eh, well guiden stillede sig i vejen (fjols)

Næh se! fine træer på vej tilbage til Moesgård, jeg skulle nok ha vendt kameraet den anden vej... well, det går nok, jeg må prøve igen en anden gang

jord og olie under neglene

Jeg har oplevet mere afslappende søndage, så er det sagt.

Jeg var ude ved Huset-der-skal-sælges for at luge, så det lissom præsenterer sig lidt bedre hvis der nogensinde kommer nogen der er interesserede i at købe det... forhåbenligt før det blir vinter...

Jeg var så finmotorisk defekt at jeg ikke engang vil fortælle om det, enough said, der var væsker i kavalergange, flyvende knive, et operativt indgreb på havetraktoren og så lige mig der henter benzin til føromtalte dyr, ikke får skruet låget ordenligt på. Væltede dunken? Det tror jeg nok dunken den gjorde. forstå mig ret, jeg kan sådan set godt li duften af bezin, men når hjemturen tager 1 time og 3 kvarter? Nix, nope, I don't think so, seriøst min næse blev følelsesløs og jeg er sikker på jeg mistede ca. 20 IQ-point på den køretur... der er altså grænser for hvor mange jeg havde fra starten...

Inden der blev luget og slået græs

Og bagefter.

Det hjalp virkeligt, ja det her var jo nogle af dem, jeg var virkeligt flittig i går...

Hov! se her:

Den lavede jeg! Eller okay min (farveblinde) ex-mand havde sat nyt batteri i og forbundet ledningerne forkert, og jeg rettede det, og fyldte benzin (hvad der var tilbage idunken i hvert fald) på og tjekkede olie, den og det var sådan set det... men den har sq aldrig kørt så godt før! Og jeg regner det stadigvæk som en personlig succeshistorie (deraf tag'et 'succes', jeg, den evige optimist, håber på at få brug for det senere også).

Jeg var hjemme 19.30... godt brugt. Aftensmad?


Min helt egen opfindelse, nachos i i lag, så det hele får ost på sig OG man kan have skålen inde ved sofabordet, mens man stener, ufatteligt smart! Jeg hakkede jalapeños'ne for ellers spiser jeg dem ikke og jeg kan godt li det lidt stærkt...

Nydes med salsa og creme fraiche, selvfølgelig Thieses 18 %, mums! jeg ku spise den med ske hvis det skulle være, hvad jeg sådan set også gjorde den aften... øh well, videre! Jeg havde lavet salsa tidligere, tomater uden indhold, blended med spidskommen, koriander, hvidløg, jalapeños, lidt eddike, lidt olie, salt&peber, der kunne godt ha været noget sødt i men jeg glemte det... salsa er altid bedst med frisk koriander, men det havde jeg desværre ikke...

Det smagte fantastisk!


(kommentator stemme) Stay tuned for yet another exciting episode of... life of Pernille! (bifald)

once upon a time

*rømmer mig* øh... de der muffins jeg snakkede om igår?

(Ja det ser lovende ud...)

(øh ja, måske var jeg lidt grådig da jeg fyldte i, og tjek lige den gustne farve!)

(Arh, de ser da ok ud?)

Jeg ved ikke helt hvad der gik galt, men de smager altså ikke specielt godt, muligvis har jeg ikke rørt dejen nok sammen... Jeg kalder det her en føljeton for jeg skal sq nok få bikset en perfekt muffindej sammen på et tidspunkt... nårh ja og min egen grådighed når det handler om at øse dej op, dén arbejder jeg også videre med...

I denne weekend er der Vikingetræf på Moesgård jeg skal afsted på markedet og jeg glæder mig! Det er såå sjovt at kigge på alle de ting der sælges, der er virkeligt nogle dygtige folk imellem der laver flotte sager.

Måske er der også (halvnøgne og pæne) vikingemænd der slås? Jeg krydser fingre.

Min overordnede plan for mig og min (manglende) økonomiske sans på sådan et marked er ligesom taktikken inden man, okay MIN taktik hvis jeg nogensinde skal på kasino ville være: tag et begrænset beløb med og efterlad dankortet hjemme, så det gør jeg. Generelt forsøger jeg at være realistisk på egne vegne ...

bærrene i haven

Jeg kom ud forbi Huset-der-skal-sælges, på vej hjem i går og stak hovedet ind omkring, for at tømme postkassen og lure lidt på hvad der var i haven.

Her er høsten:

(Ork jeg elsker at kunne hente mad ude i haven! Det kunne være fedt at blive helt selvforsynende, sådan kunne jeg godt tænke mig at leve og arbejde...)

Helt derude vestpå og med de hindbærbuske vi havde er sæsonen næsten overstået, de fleste bær var overmodne, nogle modne (dem plukkede jeg) og nogle få stadigt umodne, men solbærrene! himmel! de er kæmpestore og smager fantastisk. Så nu har jeg bær, men ingen ide om hvad jeg skal bruge dem til...

Jeg overvejer bare at bruge dem som drys på morgenmaden sammen med den müsli jeg lavede tidligere på ugen:

(det her billede er stillet op KUN for jeres skyld, I må gerne sætte pris på de yndige kompositioner. (Ja okay jeg spiste det efter jeg havde taget billedet, og hva så?))

Måske vil jeg teste Kagekonens alsidige muffin opskrift igen, luksusmuffins, med en blanding af hindbær, solbær og ribs? okay måske kun hindbær og solbær, jeg har en forhistorie, med øh... friske ribsmuffins, tror jeg de blev defineret som.


Anywho, kl blev over 20 inden jeg kom hjem, slæbende på ufatteligt mange pakkenelliker i betragtning af jeg kun havde været væk hjemmefra lige over 1 døgn, jeg var TRÆT af at slæbe på ting der ikke ville blive hængende på min skuldre alligevel...
Vel ankommet foran min dør (der var kommet kasser, wee!) sukker jeg dyyybt, læsser af og går ind, tager rygsækkene med ind og tager poser med ind og tager kasser med ind, smækker døren, ser mig omkring i bombekrateret og tænker: åh gud, jeg burde rydde op, lidt senere: fuck, jeg kan ikke se køkkenbordet længere! og jeg skal f**king fileme også ha lavet aftensmad! Man kan heldigvis altid udskyde at vaske op, ellers var jeg endt som et vrag på gulvet.

Imorges, skulle jeg til at afsted og kigger mig rundt efter nøglerne til døren, hmm de ligger ikke på bogen hvor de plejer, ikke under papirerne på bordet som de nogen gange plejer, what the fuck? jeg er sent på den i forvejen! En grusom mistanke sniger sig ind i mit sind: jeg åbner døren ud til gangen, næh! der hænger nøglerne lisså fint, udenpå døren, hvor de har hængt de sidste 12 timer... så smart er jeg nemlig...

køretur (ligegyldig info)

Jeg er kørt hele vejen til Ringkøbing i dag, det var en del af aftalen da jeg flyttede laaaangt væk fra mit arbejde. Jeg kommer forbi ca. en gang om ugen, for at snakke om de ting og problemer der er opstået siden sidst.

Det er fint nok, der er rigtigt mange dejlige mennesker i Ringkøbing og jeg har arbejdet sammen med dem i... bumbum 2½ år? Der er lang tid og også lidt mærkeligt ikke at se dem hver dag længere - tænk alle de gode grin jeg misser!

Men jeg kører ca 1 3/4 time hver vej og det er så keeeedeligt... (ja jeg er en sucker for underholdning) og hele dagen forsvinder bare, buhu!
For at dele sol, vind og tid lige, kører jeg hjemmefra samtidigt som jeg normalt går, og burde gå så jeg ca. kan være hjemme samme tid som jeg ellers plejer, men uj det er svært. Jeg møder jo kl 9, og så at gå igen kl 15.00? det føles bare som om jeg pjækker!

Men i dag skal det være, jeg gør det sq! jeg tager herfra kl 15!

Jeg skal jo også liiige ud til huset og luge, liiige i Kop&Kande og liiige i Kvickly og købe proviant til den lange lange rejse. Jeg kommer sq ikke hjem før kl 19 alligevel...

det man spiser

Det her emne kommer jeg til at vende tilbage til, og det er ikke for at være hellig, ej heller (fedt udtryk) for at være bedrevidende eller irriterende generelt, det er bare et spændende emne, der interesserer mig.

Jeg har været kernesund, altså sådan rigtig kernesund, ingen sukker, ingen mælk, ingen gluten i well omkring ½ år, og det med mælken og sukkeret varede ved længere endnu. Okay jeg blev aldrig 100 % kernesund, men 95% i hvert fald, og oprigtigt talt: jeg fik det bedre efter jeg skiftede kosten totalt ud, mere overskud, pænere hud. Det blev en vane at sige nej til tilfældig kage, jeg blev bedre til at bage glutenfrit brød og alt var godt. (fortsættelse følger længere nede, tror jeg nok)

Det jeg synes bedst om ved den kernesunde tanke er at der reelt set ikke er noget af det ovenstående der er forbudt, for mig satte det bare utroligt meget fokus på at det vi spiser er det vores krop BRUGER, hvad vi end fodrer den med er det, det den bygger celler etc. videre med... Det handler om at netop fordi det vi spiser er det vores krop bruger, bør man være mere fokuseret på om noget af det er noget man ikke kan tåle...

Anywho, det her skal ikke handle om Den Kernesunde Livsstil (mere) jeg vil bare lige runde af på min cliffhanger ovenfor. For undertegnede tror jeg at den pludselige fokus på MIG og hvordan jeg havde det - hele den positive opmærksomhed jeg pludselig gav mig selv var en fantastisk psykisk boost og derfor fik min krop det også bedre...

Det er min tolkning i hvert fald, for jeg er færdig med at skære så meget væk fra min personlige kostpyramide, jeg holder for meget af kager og godt brød, jeg blev træt af at begrænse mig selv i et køkken, det var en sjov udfordring først, men det bliver sq træls i længden, desuden så smager en caucasian bare ikke godt med sjoamælk...

Kvalitets øko mad til folket!

langtidshævede speltboller

Det her er de bedste speltboller jeg nogensinde har lavet, desværre bliver de aller bedst i en varmluftsovn, så siden jeg flyttede er de kun blevet perfekte én (1!) gang, og jeg har ikke luret hvad jeg gjorde anderledes den ene gang... men jeg prøver videre for det er en rigtig god og alsidig opskrift.

Oprindeligt er det bare plain boller, men på det sidste har jeg været inspireret af Den Grønne Piges spinatboller, så jeg justerede lidt...

Den oprindelige opskrift:

Langtidshævede speltboller
ca 2 bradeplader med boller

10 g gær
1 ltr vand
3 tsk salt
3 tsk sukker
4½ dl havregryn
ca 900 g fuldkornsspelmel (eller ca 1 kg hvedemel)
evt. sesam til pynt

Rør gæren ud i koldt vand, tilsæt resten og rør det godt rundt. Dæk skålen til og stil den køligt, f.eks. køleskabet natten over.
Tag boller ud på en bageplade med en ske, drys med sesam hvis du er til det.
De bages ved 200 grader varmluft i ca 25 min.

Du kan skifte vandet ud med hvad du nu har der er flydende (aja, der ér grænser, ingen motorolie etc.), jeg brugte en rest juice og mælk, der skulle til at bruges sidst, men hvis jeg ikke har noget der skal bruges er de også rigtigt fine bare med vand. Jeg har en overgang brugt honning i stedet for sukker.

Min seneste version: jeg havde noget spinat der så lidt træls ud og jeg havde været også været på køkkenhavejagt og fundet nogle rødbedeblade, de kom på panden og magi! de blev helt små og slatne. Jeg fik ikke taget et billede af spinaten, men her er panden:




Jeg hakkede de blandede blade groft og smed dem i dejen, oveni kom der ca. 1 dl græskarkerner, fordi græskarkerner smager godt... og er grønne ligesom spinaten...
Det skal selvfølgeligt i dejen og hæve med natten over.

Herunder er dejen:



Og det færdige resultat, de blev ret flade, men jeg tror det har noget med ovnens varme at gøre, som sagt, jeg tester videre.


Det var alt herfra, jeg lurer på Jessica Alba i Fantastic Four, og det kræver koncentration.

farlige dyr

På mit arbejde er der en tradition - eller - den er vist 3 år gammel, men hos os er det det samme som en tradition. Hvert år tager vi til Skanderborg festival om torsdagen, alt betalt og vi får et kort med penge på... jeg føler mig pludseligt købt, men på den anden side: gratis drikkevarer på en festival... uanset hvad: det er en rigtig rigtig god tradition!

Så vi skal selvfølgelig afsted igen i år, jeg har luret på programmet og der er faktisk rigtigt mange gode ting, Sys Bjerre, Bikstok Røgsystem, Vejgårds Tårnblæserlaug, Kim Larsen ku vel også være sjovt nok, men det aller aller bedste: Roben & Knud! Det bliver simpelthen alt for stort, jeg sad og hoppede på min kontorstol i mit kontorlandskab da jeg opdagede det, bed mig i hånden for ikke at juble det glade budskab ud til alverden (s riger og lande).
Jeg holder rigtig meget af Roben & Knud...

og det bringer mig tilbage til overskriften: farlige dyr. Som vi alle ved er det farligste dyr i verden, ifølge Roben & Knud, en vandrende pind (især hvis den har et hoved af svovl) og jeg er til en vis grad enig...

Det aller aller farligste dyr, ifølge mig, og om jeg fatter de lader dem gå løs i Randers Regnskov, er dovendyret... er der nogen der nogensinde har set ordentligt på de kløer? og jaja de de hedder DOVENdyr, men hvorfor mon? så de bedre kan luske sig ind på folk og angribe med de der nasty kløer, de flår struben op på folk, så har jeg sagt det og det har jeg forresten altid sagt...

De kan faktisk bevæge sig vildt hurtigt hvis de vil, men det er der ikke nogen der tror på, og de har endda indgået en pagt med blåalger, så de får naturlig camouflage som årene går, som sædvanligt er de ældste de farligste...



Min eksmand købte et lille stof-dovendyr til mig, så jeg kunne lære at håndtere min frygt, det var vel også sødt tænkt på sin vis...
Jeg døbte det Skræk Rædsel (fornavn og efternavn forståes) og har nu foræret det væk til en der ikke er bange for det vågner op af sin rævesøvn og ja flår struben ud på hende... den frygt kom jeg mig aldrig over...

Jeg glæder mig rigtig meget til Skanderborg festival.


alle meninger/beskyldninger herover er et udtryk for forfatterens egen holdning

overvejelser

Jeg har tænkt (jaja, haha)

Hvis jeg ikke vover at vise mig selv herude bliver det sq en tam afære, jeg ikke engang selv vil kendes ved, såeh...

Jeg står stadigvæk på tærsklen og er ikke helt sikker på om jeg har lyst til og tør tage det første skridt, jeg er heller ikke helt sikker på jeg ved hvilken vej jeg skal træde.

Det er lidt ligesom den anden aften, jeg tændte lyset samtidigt med jeg trådte ud på badeværelses gulvet, i det øjeblik hvor min fod rammer gulvet, tænder lyset og jeg kan se en edderkop løbe ufatteligt stærk ind i min fod. (skrig, hyl, hoppen på et ben, levende billeder af hvordan edderkoppen med 100 % sikkerhed er på vej op i mit bukseben)

Dét har jeg ikke lyst til sker igen.


Anywho, det jeg vil sige er: verden er et stort og farligt sted og du kan aldrig vide dig sikker, men hvis du ikke flytter dig finder man jo aldrig ud af om det er det eneste der findes derude... måske findes Shangri La (osse bedre kendt som Sangria) et sted derude, et sted hvor du klistret løber afsted i mælk, honning og kapsler (name that!) henover blomsterengen til den/det du véd vil ændre alting. (spiller på violin)

fuck'o'rama hvor er jeg poetisk og filosofisk idag...

Hvis I ikke sladrer

må I godt se hvad jeg laver lige nu, det er en (lille) gave (bær over med billedet)


ikke specielt vildt eller ophidsende, men helt ærligt hæklede grydelapper brænder man ikke fingrene med så hurtigt og det er sq da det vigtigste når vi snakker grydelapper. Desuden fandt jeg noget fint pastel meleret garn i Kvickly ;-), som jeg forresten skal ha købt restlageret af...

mmm, jeg skal lave noget mere med de sammensætninger, de er ekstremt tøsede, men det tiltaler mig.

fordi jeg kan

Ved I hvad? Det her er en skelsættende begivenhed. For mig, som for alle andre der prøver at blogge for første gang går jeg ud fra. Og det betyder også at det her blog sjov er ekstremt mainstream...

så vidste I det ikke før kan I nu yderst passende takke mig.

Jeg aner ikke hvad jeg kommer til at skrive om, jeg er midt i en (meget fredelig) skilsmisse og indtil videre ved jeg kun at jeg godt kan lide at bo alene ;-) og at det kommer til at tage tid at finde ud af hvad jeg kan li og ret beset: hvem jeg er... wuhu! en dannelsesrejse! dammit, så blir I sq ikke ret meget mere heldige ;-)

I kan lige få et billede, fordi 1) ellers er der for meget tekst, 2) jeg skal øve mig og 3) jeg har lyst
Okay, på 3, hvem kan se alien'en?
Én, tooo, tre!



(venter i spænding)